Suspendering af den tidligere amerikanske præsident Trump

Klik her for at læse denne afgørelse som en PDF-fil.

Sagsresumé

Rådet har stadfæstet Facebooks afgørelse fra 7. januar 2021 om at begrænse den daværende præsident Donald Trumps muligheder for at slå indhold op på sin Facebook-side og sin Instagram-konto.

Det var dog ikke hensigtsmæssigt, at Facebook pålagde den vage sanktion om suspendering på ubestemt tid. Facebooks normale sanktioner omfatter fjernelse af krænkende indhold, indførelse af en tidsbestemt suspenderingsperiode eller permanent deaktivering af den pågældende side og konto.

Rådet insisterer på, at Facebook gennemgår denne sag for at fastlægge og underbygge et proportionelt svar, som er i tråd med de regler, der er gældende for andre brugere på platformen. Facebook skal have fuldført gennemgangen af sagen senest seks måneder fra datoen for denne afgørelse. Rådet har også fremsat politikanbefalinger til Facebook med henblik på udarbejdelse af klare, nødvendige og proportionelle politikker, der promoverer offentlig sikkerhed og respekterer ytringsfriheden.

Om sagen

Valg er en afgørende del af et demokrati. Den 6. januar 2021, under optællingen af valgmandsstemmerne for 2020, tiltvang en menneskemængde sig med vold adgang til kongresbygningen Capitol i Washington D.C. Denne voldshandling var en trussel mod de forfatningsmæssige regler. Fem personer mistede livet og mange flere blev såret under det voldelige optrin. I løbet af disse begivenheder slog den daværende præsident Donald Trump to opslag op.

Klokken 16:21 (EST), da optøjerne var i gang, slog Donald Trump en video op på Facebook og Instagram:

I know your pain. I know you’re hurt. We had an election that was stolen from us. It was a landslide election, and everyone knows it, especially the other side, but you have to go home now. We have to have peace. We have to have law and order. We have to respect our great people in law and order. We don’t want anybody hurt. It’s a very tough period of time. There’s never been a time like this where such a thing happened, where they could take it away from all of us, from me, from you, from our country. This was a fraudulent election, but we can't play into the hands of these people. We have to have peace. So go home. We love you. You're very special. You've seen what happens. You see the way others are treated that are so bad and so evil. I know how you feel. But go home and go home in peace (Jeg kender jeres smerte. Jeg ved, I er bange. Valget er blevet stjålet fra os. Det var en jordskredssejr, og alle ved det, især den anden side, men nu er det på tide at gå hjem. Vi skal have fred. Vi skal have lov og orden. Vi skal respektere de gode folk i politiet. Vi ønsker ikke, at nogen kommer til skade. Det har været en meget svær periode. Der har aldrig været en tid som nu, hvor sådanne ting har fundet sted. Hvor de kunne tage det fra os, fra mig, fra dig, fra vores land. Dette var et bedragerisk valg, men vi kan ikke give de her folk det, de gerne vil have. Vi skal have fred. Så gå hjem. Vi elsker jer. I er noget helt særligt. I har set, hvad der sker. I kan se den måde, andre behandles på. Det er så dårligt og så ondt. Jeg ved, hvordan I har det. Men gå hjem, og gå fredeligt hjem).

Klokken 17:41 (EST) fjernede Facebook opslaget, fordi det var i strid med fællesskabsreglerne om farlige personer og organisationer.

Klokken 18:07 (EST), mens politiet var ved at rydde Capitol-bygningen, slog Donald Trump en skriftlig udtalelse op på Facebook:

These are the things and events that happen when a sacred landslide election victory is so unceremoniously viciously stripped away from great patriots who have been badly unfairly treated for so long. Go home with love in peace. Remember this day forever! (Det er, hvad de ting og begivenheder, der finder sted, når en hellig jordskredsvalgsejr, ondsindet og uden dikkedarer, bliver fejet væk fra vores store patrioter, som er blevet dårligt behandlet så længe. Gå hjem, og gå med fred. Husk denne dag for evigt!)

Klokken 18:15 (EST) fjernede Facebook opslaget, fordi det var i strid med fællesskabsreglerne om farlige personer og organisationer. Facebook blokerede også Donald Trumps muligheder for at slå indhold op på Facebook eller Instagram i 24 timer.

Den 7. januar, efter yderligere gennemgang af Donald Trumps opslag, hans seneste kommunikation uden for Facebook og yderligere oplysninger om graden af vold, der fandt sted ved og i Capitol-bygningen, forlængede Facebook blokeringen "på ubestemt tid og som minimum de næste to uger, indtil den fredelige overdragelse af præsidentembedet har fundet sted."

Den 20. januar blev Joe Biden indsat som præsident, og Donald Trump var ikke længere præsident i USA.

Den 21. januar annoncerede Facebook, at de havde overdraget sagen til rådet. Facebook ønskede, at rådet skulle vurdere, hvorvidt det var korrekt, da Facebook d. 7. januar forbød Donald Trump adgang til at slå indhold op på Facebook og Instagram på ubestemt tid. Virksomheden efterspurgte desuden anbefalinger i forhold til suspenderinger af brugere, som er politiske ledere.

Udover de to opslag d. 6. januar havde Facebook tidligere fundet fem overtrædelser af Facebooks fællesskabsregler i organisk indhold, som var slået op på Donald J. Trumps Facebook-side, hvoraf de tre var slået op inden for det seneste år. Selvom de fem krænkende opslag var blevet fjernet, var der ikke blevet pålagt sanktioner på kontoniveau.

Konklusioner

Rådet vurderede, at de to opslag fra Donald Trump d. 6. januar i alvorlig grad overtrådte Facebooks fællesskabsregler og Instagrams fællesskabsregler. "We love you. You’re very special" (Vi elsker jer. I er noget helt særligt) i det første opslag og "great patriots" (fantastiske patrioter) og "remember this day forever" (Husk denne dag for evigt) i det andet opslag var i strid med Facebooks regler, der forbyder hyldest af eller støtte til personer, der deltager i voldelige handlinger.

Rådet vurderede, at Donald Trump ved at fastholde en fortælling om valgsvindel og fremsætte vedholdende krav om handling skabte et miljø, hvor der opstod en alvorlig og sandsynlig risiko for vold. På det tidspunkt, hvor Donald Trump slog opslagene op, var der en klar, umiddelbart forestående risiko for skade, og hans ord, der støttede de personer, der deltog i optøjerne, legitimerede de voldelige handlinger. Donald Trump havde som præsident en enorm indflydelse. Hans opslag havde en stor rækkevidde med 35 mio. følgere på Facebook og 24. mio. på Instagram.

I lyset af overtrædelsernes alvor og den vedvarende risiko for vold var Facebook berettiget til at suspendere Donald Trumps konto d. 6. januar og forlænge suspenderingen d. 7. januar.

Det var dog ikke hensigtsmæssigt, at Facebook pålagde en tidsubestemt suspendering.

Det er ikke tilladeligt, at Facebook holder en bruger fra platformen i en ikke-defineret periode uden kriterier for, hvornår og om kontoen vil blive gendannet.

Ved at pålægge sanktionen fulgte Facebook ikke en klar og offentliggjort procedure. Suspenderinger på ubestemt tid er ikke beskrevet i virksomhedens indholdspolitik. Facebooks normale sanktioner omfatter fjernelse af krænkende indhold, indførelse af en tidsbestemt suspenderingsperiode eller permanent deaktivering af den pågældende side og konto.

Det er Facebooks rolle at udarbejde nødvendige og proportionelle sanktioner som reaktion på alvorlige overtrædelser af Facebooks indholdspolitikker. Rådets rolle er at sikre, at Facebooks regler og processer er i overensstemmelse med Facebooks politikker, dets værdier og dets forpligtelser på menneskerettighedsområdet.

Ved at pålægge en vag sanktion og derefter sende sagen videre til rådet, forsøger Facebook at undgå at påtage sig sit ansvar. Rådet afviser Facebooks anmodning og insisterer på, at Facebook finder anvendelse af og begrunder en defineret sanktion.

Tilsynsrådets afgørelse

Tilsynsrådet har stadfæstet Facebooks afgørelse om at suspendere Donald Trumps adgang til at slå indhold op på Facebook og Instagram fra 7. januar 2021. Da Facebook har suspenderet Donald Trumps konto på ubestemt tid, skal virksomheden tage sanktionen op til fornyet overvejelse.

Senest seks måneder efter denne afgørelse skal Facebook have revurderet den arbitrære sanktion, der blev pålagt d. 7. januar, og beslutte sig for en passende sanktion. Denne sanktion skal være baseret på overtrædelsens alvor og risikoen for fremtidig skade. Den skal desuden være i overensstemmelse med Facebooks regler om alvorlige overtrædelser, som til gengæld skal være tydelige, nødvendige og proportionelle.

Hvis Facebook beslutter at gendanne Donald Trumps konto, skal virksomheden håndhæve sine regler i forhold til denne beslutning, herunder eventuelle ændringer, der er foretaget som følge af rådets nedenstående politikanbefalinger. I dette scenarie skal Facebook behandle yderligere overtrædelser øjeblikkeligt og i overensstemmelse med fastlagte indholdspolitikker.

Et mindretal i rådet understregede, at Facebook bør træffe foranstaltninger for at forhindre en gentagelse af uønsket påvirkning af menneskerettigheder og sikre, at brugere, som søger genaktivering efter suspendering, anerkender, at de har handlet forket og accepterer at overholde reglerne fremover.

Ved overdragelse af sagen til rådet anmodede Facebook specifikt om observationer eller anbefalinger fra rådet angående suspenderinger, hvis brugeren er en politisk leder.

I en rådgivende udtalelse vedrørende politik fremsatte rådet en række anbefalinger til Facebooks politikker, hvad angår alvorlige risici for skade fremsat af politiske ledere og andre magtfulde personer.

Rådet udtrykte, at det ikke altid er nyttigt at tegne en skarp linje mellem politiske ledere og andre indflydelsesrige brugere, og de anerkendte dermed, at andre brugere med store målgrupper også kan bidrage til alvorlige risici for skade.

Selvom de samme regler gælder for alle brugere, spiller konteksten en rolle ved vurderingen af sandsynlighed for skade og den umiddelbart forestående fare for skade. Hvis opslag fra indflydelsesrige brugere medfører en høj sandsynlighed for umiddelbart forestående skade, bør Facebook reagere hurtigt for at håndhæve sine regler. Selvom Facebook forklarede, at de ikke anvendte "tilladelsen af hensyn til nyhedsværdi" i denne sag, anbefalede rådet, at Facebook tog hånd om den udbredte forvirring omkring, hvordan der træffes afgørelser i forbindelse med indflydelsesrige brugere. Rådet understregede, at overvejelser omkring nyhedsværdi ikke bør prioriteres i situationer, hvor der er behov for umiddelbar handling for at forhindre betydelig skade.

Facebook bør offentligt forklare de regler, der anvendes ved håndhævelse af sanktioner på kontoniveau mod indflydelsesrige brugere. Disse regler skal sikre, at når Facebook pålægger en tidsbegrænset suspendering på en konto, der tilhører en indflydelsesrig bruger, for at reducere risikoen for umiddelbart forestående skade, skal det vurderes, hvorvidt risikoen er aftaget, før suspenderingen slutter. Hvis Facebook identificerer, at brugeren udgør en alvorlig risiko for at tilskynde til umiddelbart forestående vold, diskriminering eller andre ulovlige handlinger på det pågældende tidspunkt, skal der pålægges endnu en tidsbegrænset suspendering, hvis sådanne foranstaltninger er nødvendige for at beskytte den offentlige sikkerhed og i passende forhold til risikoen.

Rådet bemærkede, at statsoverhoveder og andre højtrangerende embedsmænd kan have større magt til at forårsage skade end andre mennesker. Såfremt et statsoverhoved eller en højtrangerende embedsmand gentagne gange har slået indhold op, der udgør en risiko for skade i henhold til internationale menneskerettighedsregler, bør Facebook suspendere kontoen i en periode, der er tilstrækkelig lang til at beskytte mod umiddelbart forestående skade. Suspenderingsperioder bør være tilstrækkeligt lange til at forhindre ureglementeret adfærd, og kan, i visse sager, omfatte sletning af kontoen eller siden.

I andre anbefalinger foreslår rådet, at Facebook:

• Hurtigt eskalerer indhold med politisk tale fra meget indflydelsesrige brugere til særlige medarbejdere, der har kendskab til den sproglige og politiske kontekst. Disse medarbejdere bør afskærmes fra politisk og økonomisk indblanden og fra unødvendig påvirkning.
• Dedikerer tilstrækkelige ressourcer og tilstrækkelig ekspertise til at vurdere risikoen for skade forbundet med indflydelsesrige konti over hele verden.
• Tilvejebringer flere oplysninger, så brugere bedre kan forstå og evaluere processen og kriterierne for, hvornår "tilladelsen af hensyn til nyhedsværdi" bliver anvendt, herunder hvordan den skal håndhæves i forhold til indflydelsesrige konti. Virksomheden bør også tydeligt forklare rationalet, standarderne og processerne bag krydstjekgennemgang og rapportere de relative fejlrater i forhold til afgørelser, der er truffet via krydstjek sammenlignet med almindelige håndhævelsesprocedurer.
• Gennemfører en omfattende gennemgang af Facebooks potentielle bidrag til fortællingen om valgsvindel og de forværrede spændinger, der kulminerede i volden i USA d. 6. januar. Dette bør være en transparent refleksion over de design- og politikvalg, som Facebook har truffet, og som medfører, at platformen kan blive misbrugt.
• Tydeliggør i sin politik om menneskerettigheder, hvordan virksomheden indsamler, gemmer og, hvis relevant, deler oplysninger for at bidrage til undersøgelse og eventuel retsforfølgelse i forbindelse med alvorlige overtrædelser af international strafferet, international menneskerettighedslovgivning og international humanitær ret.
• Forklarer sin proces for advarsler og sanktioner i forhold til begrænsning af profiler, sider, grupper og konti i Facebooks fællesskabsregler og Instagrams fællesskabsregler.
• Inkluderer antallet af profil-, side- og kontobegrænsninger i sin rapportering af gennemsigtighed, med oplysninger udspecificeret efter region og land.
• Giver brugere tilgængelige og letforståelige oplysninger om antallet af overtrædelser, advarsler og sanktioner, som er blevet håndhævet mod en bruger, samt konsekvenserne af fremtidige overtrædelser.
• Udarbejder og offentliggør en politik, der skal lægge til grund for Facebooks svar ved kriser eller nye situationer, hvor de normale processer ikke ville kunne forhindre eller afværge umiddelbart forestående fare. Denne vejledning bør indeholde relevante parametre for sådanne handlinger, herunder et krav om gennemgang af afgørelsen inden for en fast tidsramme.

*Sagsresuméer giver en oversigt over sagen og har ingen præjudikatværdi.

Fuld sagsafgørelse

I denne sag bad Facebook rådet om at besvare to spørgsmål:

Med tanke på Facebooks værdier, og især virksomhedens indsats i forhold til ytringsfrihed og sikkerhed, traf den så en korrekt beslutning d. 7. januar 2021, da den forbød Donald J. Trump adgang til at slå indhold op på Facebook og Instagram på ubestemt tid?

Udover rådets afgørelse af, hvorvidt den tidsubestemte suspendering skal fastholdes eller omstødes, ønsker Facebook at modtage observationer og anbefalinger fra rådet angående suspenderinger af brugere, som er politiske ledere.

1. Oversigt over afgørelse

Rådet stadfæster Facebooks afgørelse fra 7. januar 2021 om at begrænse den daværende præsident Donald Trumps adgang til at slå indhold op på sin Facebook-side og sin Instagram-konto.

Det var dog ikke hensigtsmæssigt, at Facebook pålagde den vage sanktion om suspendering på ubestemt tid. Facebooks normale sanktioner omfatter fjernelse af krænkende indhold, indførelse af en tidsbestemt suspenderingsperiode eller permanent deaktivering af den pågældende side og konto.

Rådet insisterer på, at Facebook gennemgår denne sag for at fastlægge og underbygge et proportionelt svar, som er i tråd med de regler, der er gældende for andre brugere på platformen. Facebook skal have fuldført gennemgangen af sagen senest seks måneder fra datoen for denne afgørelse. Rådet fremsætter også politikanbefalinger til Facebook med henblik på udarbejdelse af klare, nødvendige og proportionelle politikker, der promoverer offentlig sikkerhed og respekterer ytringsfriheden.

2. Beskrivelse af sagen

Valg er en afgørende del af et demokrati. De giver folk over hele verden mulighed for at regulere og løse sociale konflikter på en fredelig måde. Ifølge den amerikanske forfatning vælges præsidenten ved optælling af valgmandsstemmer. Under optællingen af valgmandsstemmerne for 2020 d. 6. januar 2021 trængte en menneskemængde ind i Capitol-bygningen, hvor man var i gang med optællingen af valgmandsstemmerne, og truede den forfatningsmæssige proces. Fem personer mistede livet og mange flere blev såret under det voldelige optrin.

Før 6. januar havde den daværende præsident Donald Trump hævdet, uden beviser, at præsidentvalget i november 2020 var blevet "stjålet". Retslige krav fra Donald Trump og andre angående valgsvindel var blevet afvist i over 70 sager, og den daværende "Attorney General" sagde, efter undersøgelse, at der ikke var tale om svindel "on a scale that could have effected a different outcome in the election" (på en skala, som ville have kunnet påvirke valgresultatet). Ikke desto mindre fortsatte Donald Trump med at fremsætte disse ubegrundede påstande, herunder via brug af Facebook, og henviste til et vælgermøde, der var planlagt til at finde sted d. 6. januar:

1. Den 19. december 2020 blev følgende slået op på Trumps Facebook-side: “Peter Navarro releases 36-page report alleging election fraud 'more than sufficient' to swing victory to Trump - A great report by Peter. Statistically impossible to have lost the 2020 Election. Big protest in D.C. on January 6th. Be there, will be wild!” (Peter Navarro har offentliggjort en 36 sider lang rapport om påstået valgsvindel, som er 'mere end tilstrækkeligt' til at vende valget til Trumps favør – en fantastisk rapport fra Peter. Det er statistisk umuligt, at vi har tabt 2020-valget. Stor demonstration i D.C. d. 6. januar. Deltag, det bliver vildt!).
2. Den 1. januar 2021 blev følgende slået op på Trumps Facebook-side: “The BIG Protest Rally in Washington, D.C., will take place at 11.00 A.M. on January 6th. Locational details to follow. StopTheSteal!” (Den STORE demonstration i Washingtom D.C. finder sted d. 6. januar kl. 11.00. Lokationsoplysninger kommer senere. StopTheSteal!).

Om morgenen d. 6 januar 2021 holdt Donald Trump en tale ved et vælgermøde i nærheden af Det Hvide Hus. Han fortsatte med at fremsætte ubegrundede påstande om, at han havde vundet valget, og han foreslog, at videpræsident Mike Pence skulle omstøde den kommende præsident Joe Bidens sejr, hvilket var uden for Mike Pences beføjelser. Han sagde yderligere, at "we will stop the steal" (vi skal stoppe tyveriet), og "we’re going to the Capitol" (Vi går til Capitol).

Mange af deltagerne i vælgermødet marcherede derefter til Capitol-bygning, hvor andre demonstranter allerede havde forsamlet sig. Mange af demonstranterne angreb sikkerhedsvagterne ved Capitol-bygningen, tiltvang sig adgang til bygningen på voldelig vis og stormede gennem bygningen. Mike Pence og andre kongresmedlemmer var i alvorlig risiko for at blive udsat for målrettet vold. Fem personer døde, og mange blev såret.

I løbet af disse begivenheder slog Donald Trump en video og en erklæring op på sin Facebook-side (som havde mindst 35 mio. følgere), og videoen blev også delt på hans Instagram-konto (som havde mindst 24 mio. følgere). Ifølge opslagene var 2020-valget blevet "stolen" (stjålet) og "stripped away" (frataget dem). Opslagene roste og støttede de personer, der havde stormet Capitol-bygningen, samtidig med, at de blev opfordret til at forholde sig fredeligt. Både Facebook-siden og Instagram-kontoen har en blå markering ud for side- eller kontonavnet, hvilket betyder, at Facebook har bekræftet, at kontoen er den autentiske tilstedeværelse af den offentlige person, som siden eller kontoen repræsenterer.

I en ét minut lang video, der blev slået op kl. 16:21 (EST), hvor optøjerne var i gang, sagde Donald Trump:

I know your pain. I know you’re hurt. We had an election that was stolen from us. It was a landslide election, and everyone knows it, especially the other side, but you have to go home now. We have to have peace. We have to have law and order. We have to respect our great people in law and order. We don’t want anybody hurt. It’s a very tough period of time. There’s never been a time like this where such a thing happened, where they could take it away from all of us, from me, from you, from our country. This was a fraudulent election, but we can't play into the hands of these people. We have to have peace. So go home. We love you. You're very special. You've seen what happens. You see the way others are treated that are so bad and so evil. I know how you feel. But go home and go home in peace (Jeg kender jeres smerte. Jeg ved, I er bange. Valget er blevet stjålet fra os. Det var en jordskredssejr, og alle ved det, især den anden side, men nu er det på tide at gå hjem. Vi skal have fred. Vi skal have lov og orden. Vi skal respektere de gode folk i politiet. Vi ønsker ikke, at nogen kommer til skade. Det har været en meget svær periode. Der har aldrig været en tid som nu, hvor sådanne ting har fundet sted. Hvor de kunne tage det fra os, fra mig, fra dig, fra vores land. Dette var et bedragerisk valg, men vi kan ikke give de her folk det, de gerne vil have. Vi skal have fred. Så gå hjem. Vi elsker jer. I er noget helt særligt. I har set, hvad der sker. I kan se den måde, andre behandles på. Det er så dårligt og så ondt. Jeg ved, hvordan I har det. Men gå hjem, og gå fredeligt hjem).

Klokken 17:41 (EST) fjernede Facebook opslaget, fordi det var i strid med fællesskabsreglerne om farlige personer og organisationer.

Donald Trump slog følgende skriftlige erklæring op kl. 18:07 (EST), mens politiet var ved at rydde Capitol-bygningen:

These are the things and events that happen when a sacred landslide election victory is so unceremoniously viciously stripped away from great patriots who have been badly unfairly treated for so long. Go home with love in peace. Remember this day forever! (Det er de ting og begivenheder, der finder sted, når en hellig jordskredsvalgsejr, ondsindet og uden dikkedarer, bliver fejet væk fra vores store patrioter, som er blevet dårligt behandlet så længe. Gå hjem, og gå med fred. Husk denne dag for evigt!)

Klokken 18:15 (ES) fjernede Facebook opslaget for krænkelse af fællesskabsreglen om farlige personer og organisationer og pålagde en 24-timers blokering på Donald Trumps mulighed for at slå indhold op på Facebook eller Instagram.

Den 7. januar 2021, efter yderligere gennemgang af Donald Trumps opslag, hans seneste kommunikation uden for Facebook og yderligere oplysninger om graden af vold, der fandt sted ved og i Capitol-bygningen, forlængede Facebook blokeringen "på ubestemt tid og som minimum de næste to uger, indtil den fredelige overdragelse af præsidentembedet har fundet sted." Facebook henviste til Donald Trumps "brug af vores platform til at tilskynde til voldeligt oprør mod en demokratisk valgt regering".

I dagene efter d. 6. januar var flere af deltagerne i optøjerne ude at sige offentligt, at de gjorde det efter opfordring fra præsidenten. I Washington Post blev én deltager citeret for at sige følgende (16. januar 2021): “I thought I was following my president. . . . He asked us to fly there. He asked us to be there. So I was doing what he asked us to do.” (Jeg troede, at jeg fulgte min præsident. Han bad os komme dertil. Han bad os møde op. Så jeg gjorde, hvad han bad os om). Der blev optaget en video, hvor en urostifter stod på trappen til Capitol-bygningen og råbte følgende til en politimand: "We were invited here! We were invited by the president of the United States!” (Vi blev inviteret. Vi blev inviteret af den amerikanske præsident!).

District of Columbia erklærede en offentlig nødsituation d. 6. januar og forlængede den samme dag til d. 21. januar. Den 27. januar udstedte Department of Homeland Security (DHS) en National Terrorism Advisory System Bulletin-advarsel om et "heightened threat environment across the United States, which DHS believes will persist in the weeks following the successful Presidential Inauguration" (forhøjet trusselsbillede i hele USA, som DHS mener vil være til stede i ugerne efter den vellykkede præsidentindsættelse). Den indeholdt teksten "drivers to violence will remain through early 2021 and some [Domestic Violent Extremists] may be emboldened by the January 6, 2021 breach of the U.S. Capitol Building in Washington, D.C. to target elected officials and government facilities." (incitamenterne til vold vil være der hele 2021, og visse [voldelige ekstremister i USA] kan blive opildnede af stormen på Capitol-bygningen i Washington D.C. d. 6. januar 2021 og ønske at gå efter folkevalgte embedsmænd og offentlige bygninger).

Selvom de opslag, som Facebook mente var i strid med virksomhedens indholdspolitikker, var blevet fjernet, er Donald Trumps Facebook-side og Instagram-konto stadig offentligt tilgængelige på Facebook og Instagram. Der er intet varsel på siden eller kontoen om de begrænsninger, som Facebook har pålagt siden og kontoen. Den 21. januar 2021 annoncerede Facebook, at de havde overdraget sagen til Tilsynsrådet.

Udover de to opslag d. 6. januar 2021 havde Facebook tidligere fundet fem overtrædelser af Facebooks fællesskabsregler i organisk indhold, som var slået op på Donald J. Trumps Facebook-side, hvoraf de tre var slået op inden for det seneste år. De fem krænkende opslag var blevet fjernet, men der var ikke blevet pålagt sanktioner på kontoniveau. Som svar på rådets spørgsmål om, hvorvidt der er fremsat advarsler, sagde Facebook, at siden havde modtaget én advarsel i forbindelse med et opslag i august 2020, der var i strid med politikken om forkerte oplysninger og skade forbundet med COVID-19. Facebook gav ikke nogen forklaring på, hvorfor andet krænkende indhold, der var blevet fjernet, ikke havde medført advarsler.

Facebook har en "tilladelse af hensyn til nyhedsværdi", som tillader, at indhold, der er i strid med virksomhedens politikker, kan blive på platformen, hvis Facebook betragter indholdet som havende en nyhedsværdi og værende i offentlighedens interesse. Facebook forsikrede, at "tilladelsen af hensyn til nyhedsværdi aldrig var blevet anvendt på indhold, som var slået op af Trumps Facebook-side eller Instagram-konto".

Som svar på rådets spørgsmål meddelte Facebook, at "der var 20 opslag fra Trumps Facebook-side og Instagram-konto, som medarbejdere, der gennemgår indhold, eller automatisering i første omgang havde markeret som værende i strid med Facebooks fællesskabsregler, men som i sidste ende ikke blev betragtet som overtrædelser".

Facebook informerede rådet om, at der blev anvendt et krydstjeksystem på visse "højprofil"-konti for at "minimere risikoen for fejl i forbindelse med håndhævelse". I forbindelse med disse konti sender Facebook indhold, der findes at være i strid med fællesskabsreglerne, til yderligere intern gennemgang. Efter denne eskalering beslutter Facebook, om indholdet er i strid med reglerne. Facebook informerede rådet om, at "der aldrig har været en tommelfingerregel om, at politiske ledere har større råderum på platformen". Selvom de samme overordnede regler er gældende, medfører krydstjeksystemet, at beslutningstagningen er anderledes for visse "højprofil"-brugere.

3. Bemyndigelse og omfang

Tilsynsrådet er bemyndiget til at gennemgå en bred vifte af spørgsmål, som er blevet videresendt af Facebook (Charter, Artikel 2, Afsnit 1; Vedtægter, Artikel 2, Afsnit 2.1). Afgørelser i forbindelse med disse spørgsmål er bindende og kan omfatte rådgivende udtalelser vedrørende politikken med anbefalinger. Disse anbefalinger er ikke bindende, men Facebook skal reagere på dem (Charter, Artikel 3, Afsnit 4). Rådet er en uafhængig klagemekanisme, som har til formål at behandle tvister på en transparent og principiel måde.

4. Relevante regler

I henhold til Tilsynsrådets charter skal alle sager behandles ifølge disse standarder:

I. Facebooks indholdspolitik:

Facebook har fællesskabsregler, der beskriver, hvad brugere ikke må slå op på Facebook, og Instagram har fællesskabsregler, der beskriver, hvad brugere ikke må slå op på Instagram.

Facebooks fællesskabsregel om farlige personer og organisationer tillader ikke "indhold, der roser, støtter eller repræsenterer begivenheder, som Facebook betegner som terroristangreb, hadbegivenheder, massemord eller forsøgte massemord, seriemord, hadforbrydelser og overtrædende begivenheder." Den tillader heller ikke "indhold, der bifalder nogen af ovenstående organisationer eller personer, eller som bifalder handlinger, der er begået af dem", med henvisning til bl.a. hadorganisationer og kriminelle organisationer.

Instagrams fællesskabsregler angiver, at det ikke er tilladt at støtte eller hylde terrorisme, organiseret kriminalitet eller hadgrupper på Instagram, og de indeholder et link til fællesskabsreglen om farlige personer og organisationer.

Facebooks fællesskabsregel om vold og tilskyndelse angiver, at "vi fjerner indhold, deaktiverer konti og samarbejder med de retshåndhævende myndigheder, hvis vi mener, der er en reel risiko for fysisk skade eller en direkte trussel mod den offentlige sikkerhed." I henhold til reglen er følgende specifikt forbudt: "Opfordringer til svær vold" og "Alt indhold med hensigtserklæringer, opfordringer til handling, betingede eller ambitiøse erklæringer eller forsvar af vold som svar på valgdeltagelse, vælgerregistrering eller administration af valgresultater." Reglen forbyder desuden "Forkerte oplysninger og rygter, der ikke kan bekræftes, som bidrager til risikoen for forestående vold eller fysisk skade."

Instagrams fællesskabsregler angiver, at Facebook fjerner indehold, der omfatter troværdige trusler, og alvorlige trusler om skade på den offentlige og personlige sikkerhed er ikke tilladt. Begge afsnit indeholder links til fællesskabsreglen om vold og tilskyndelse.

Facebooks tjenestevilkår angiver, at Facebook har ret til at suspendere eller permanent deaktivere adgangen til en konto, hvis det vurderes, at en bruger tydeligt, i alvorlig grad og gentagne gange har overtrådt gældende vilkår og politikker. I introduktionen til fællesskabsreglerne står der, at "konsekvenserne af at overtræde vores fællesskabsregler varierer, alt efter hvor alvorlig overtrædelsen er og personens historik på platformen."

I Instagrams anvendelsesvilkår står der, at Facebook kan nægte at levere eller ophøre med at levere hele eller dele af tjenesten til dig (herunder lukke eller deaktivere adgang til Facebook-produkter og Facebook-virksomhedernes produkter) med øjeblikkelig virkning for at beskytte vores fællesskab eller tjenester, eller hvis du skaber fare eller juridisk eksponering for os, overtræder disse anvendelsesvilkår eller vores politikker (herunder Instagrams fællesskabsregler). Instagrams fællesskabsregler angiver, at hvis reglerne ikke overholdes, kan det medføre sletning af indhold, deaktivering af konti eller indførelse af andre begrænsninger.

II. Facebooks værdier:

Facebook har angivet fem værdier i introduktionen til fællesskabsreglerne, og de danner rammen for, hvad der er tilladt på virksomhedens platforme. Tre af disse værdier er ytringsfrihed, sikkerhed og værdighed.

Facebook beskriver ytringsfriheden som "vi ønsker, at folk skal kunne tale åbent om de problemer, der betyder noget for dem, selvom nogle er uenige eller finder dem ubehagelige. […] Vores engagement i udtryksretten er afgørende, men vi anerkender, at internettet skaber nye og øgede muligheder for misbrug."

Facebook beskriver "Sikkerhed" som Facebooks forpligtelse til at "gøre Facebook til et sikkert sted" og anfører, at "Udtryk, der truer folk, har mulighed for at intimidere, udelukke eller forhindre andre i at udtale sig og er ikke tilladt på Facebook."

Facebook beskriver "Værdighed" som troen på, at "alle folk er lige i værdighed og rettigheder" og anfører, at de "forventer, at folk respekterer værdigheden af andre og ikke chikanerer eller nedgør folk."

III. Menneskerettighedsstandarder:

Den 16. marts 2021 annoncerede Facebook sin politik om menneskerettigheder, hvor de markerer virksomhedens forpligtelse til at overholde rettigheder i overensstemmelse med FN's retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv (UNGP). De vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder (UNGPs),som blev vedtaget af FN's menneskerettighedsråd i 2011, udgør en frivillig ramme for private virksomheders ansvar, hvad angår menneskerettigheder. Som en global virksomhed underlagt UNGP skal Facebook overholde internationale menneskerettigheder alle steder. Tilsynsrådet er blevet bedt om at vurdere Facebooks afgørelse med fokus på internationale menneskerettigheder, som er gældende for Facebook.

Rådet har analyseret Facebooks ansvarsområder i forhold til menneskerettigheder i denne sag ved at tage højde for menneskerettigheder, herunder:

• Retten til ytringsfrihed: International konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR), Artikel 19 og 20; som fortolket i Generel bemærkning nr. 34, Menneskerettighedskomitéen (2011) (Generel bemærkning 34); Rabat-handlingsplanen, OHCHR, (2012); FN's særlige rapportør om menings- og ytringsfrihed, rapport A/HRC/38/35 (2018); Fælles erklæring om internationale observatører af ytringsfrihed i forhold til COVID-19 (marts 2020).
• Retten til livet: ICCPR, Artikel 6.
• Retten til personlig sikkerhed: ICCPR Artikel 9, paragraf 1.
• Retten til beskyttelse mod forskelsbehandling: ICCPR, Artikel 2 og 26; International konvention vedrørende afskaffelse af alle former for diskrimination på grund af race (ICERD), Artikel 1 og 4.
• Deltagelse i public affairs og stemmeretten: ICCPR, Artikel 25.
• Retten til afhjælpning: ICCPR, Artikel 2; General bemærkning nr. 31, Menneskerettighedskomitéen (2004) (Generel bemærkning 31); UNGPs, Principle 22.

5. Erklæring fra indholdskreatør

Når Facebook henviser en sag til rådet, giver rådet den person, der er ansvarlig for indholdet, mulighed for at indsende en erklæring. I denne sag blev der indsendt en erklæring til rådet på Donald Trumps vegne via American Center for Law and Justice og en sideadministrator. I denne erklæring anmodes der om, at rådet "tilbagefører" Facebooks tidsubestemte suspendering af Facebook-kontoen tilhørende den tidligere amerikanske præsident Donald Trump.

Erklæringen redegør for de opslag, som blev fjernet fra Facebook og Instagram d. 6. januar 2021, samt for Donald Trumps tale tidligere samme dag. Den anfører, at opslagene "bad de tilstedeværende omkring Capitol-bygningen om at være fredelige, overholde loven og respektere politiet", og at det er "ubegribeligt, at opslagene kan fortolkes som værende en trussel mod den offentlige sikkerhed eller en tilskyndelse til vold". Det anføres desuden, at "det er ubeskriveligt tydeligt, at talen ikke indeholder nogen form for opfordring til optøjer, ingen opfordring til vold og ingen trussel mod den offentlige sikkerhed" og indeholder en beskrivelse af et "totalt fravær af enhver reel forbindelse mellem Trumps tale og stormen på Capitol".

Erklæringen indeholder desuden en drøftelse af Facebooks årsager til at pålægge restriktionerne. Den angiver, at eftersom "intet af det, som Donald Trumps sagde til deltagerne på vælgermødet med rimelighed kan fortolkes som en trussel mod den offentlige sikkerhed", kan Facebooks grundlag for pålæggelse af restriktioner ikke være baseret på sikkerhed. Det anføres desuden, at "alt indhold, som mistænkes for at kunne påvirke sikkerheden, bør have en direkte og tydeligt tilknytning til en faktisk risiko for vold". Erklæringen beskriver ydermere, at ordene "fight" (slås) eller "fighting" (kamp), der blev brugt i talen til vælgermødet "var knyttet til en opfordring om lovligt politisk og aktivt medborgerskab, og det konkluderes, at disse ord hverken havde til hensigt eller kunne opfattes af enhver fornuftig observatør eller tilhører som en opfordring til voldelige optøjer eller ulovligheder."

Erklæringen tager også fat i "stormen på kongressen". Det angives, at "alle ægte politiske Trump-tilhængere overholdt loven", og at stormen på kongressen "helt bestemt var påvirket af og højst sandsynligt igangsat af udefra kommende kræfter." Erklæringen indeholder en beskrivelse af en føderal klage mod medlemmerne af Oath Keepers og angiver, at gruppen "på ingen måde var associeret med Donald Trump eller hans politiske organisation." Det fremføres yderligere, at Oath Keepers "som parasitter udnyttede Trumps vælgermøde og overtog debatten om valgmænd til eget formål".

Det fremføres yderligere, at fællesskabsreglen om vold og tilskyndelse til vold "ikke underbygger suspenderingen af Trumps Facebook-konto", da de to opslag "blot opfordrede til fred og sikkerhed", og at "ingen af ordene i Trumps tale, når den ses i den sande kontekst, med rimelighed kan fortolkes som en opfordring til vold eller ulovligheder". Erklæringen indeholder en henvisning til Facebooks videresendelse af sagen til rådet, hvori man nævner en fredelig overdragelse af embedet, og anfører, at denne nye ad hoc-regel om at sikre en fredelig overdragelse af magt ikke blot er alt for vag, men også har været ikke-eksisterende, indtil efter de begivenheder, som Facebook brugte til at retfærdiggøre den.

Erklæringen argumenterer desuden for, at rådet bør "følge den amerikanske lovgivning i forbindelse med denne appel", og den omtaler internationale love om begrænsning af ytringsfriheden, om lovlighed, legitimt formål og nødvendighed og proportionalitet, hvor hvert enkelt element skal fortolkes i henhold til den amerikanske føderale lovgivning. I forbindelse med lovlighed anfører erklæringen beskyttelse af overdrevne og falske udsagn og Facebooks vigtighed for den offentlige diskurs. Den anføres, at "anvendelse af indholdsafgørelser baseret på, hvad der synes at være rimeligt, eller hvordan en fornuftig person ville reagere på indholdet ikke er tilstrækkelig", og at Facebook bør "overveje at sætte barren meget højere". Det fremføres, at Højesteret kræver en grundig undersøgelse i forbindelse med love, der belaster politiske taler, og at Facebook er markedsførende. Den omhandler også forfatningsmæssige standarder for tilskyndelse til vold. I forhold til legitimt formål anføres det, at det er et legitimt formål at bevare den offentlige sikkerhed, men at Donald Trumps tale ikke udgjorde en sikkerhedsmæssig bekymring. I forhold til nødvendighed og proportionalitet afvises restriktionernes gyldighed og anfører, at sanktionen var uforholdsmæssig streng.

Erklæringen slutter med forslag til rådets politikanbefalinger om suspenderinger, når en bruger er en politisk leder. Der argumenteres for, at rådet bør "følge retsprincipperne i den nationalstat, hvor lederen er eller har været den politiske leder". Der gives derefter en beskrivelse af flere forskellige undtagelser til denne efterlevelse baseret på retsstatsprincippet, garantier for rettigheder, lovgivningsprocesserne, processerne for judiciel kontrol og tilstedeværelsen af relevante retsprincipper i bestemte lande.

6. Facebooks forklaring på afgørelsen

I forbindelse med hver enkelt sag giver Facebook rådet en begrundelse for sine handlinger, og rådet stiller Facebook spørgsmål for at få yderligere oplysninger med henblik på en afgørelse. I denne sag oplyser Facebook, at de fjernede de to opslag, der blev slået op d. 6. januar 2021, fordi de var i strid med fællesskabsreglen om farlige personer og organisationer. Især blev indholdet fjernet, fordi det var i strid med politikken, der ikke tillader indhold, der roser, støtter eller repræsenterer begivenheder, som Facebook betegner som overtrædende begivenheder. Facebook angav yderligere, at indholdet omfattede en overtrædelse af politikken om farlige personer og organisationer, der forbyder støtte til personer, der har deltaget i organiseret vold. Virksomheden bemærker, at deres fællesskabsregler helt tydeligt forbyder indhold, der udtrykkeligt støtter eller bifalder grupper, ledere eller enkeltpersoner, der er involveret i aktiviteter som f.eks. terrorisme, organiseret vold eller kriminel aktivitet, og at dette omfatter organiserede angreb samt planlagte voldshandlinger, der har til formål at skade en person med henblik på at intimidere myndigheder for at opnå et politisk mål.

Facebook bemærker, at deres vurdering afspejlede både teksten i deres politik og den kontekst, hvori erklæringen blev fremsat, herunder den igangværende vold i Capitol-bygningen. Dem fremføres, at selvom Donald Trump godt nok i sin video bad folk om at "go home in peace" (gå fredeligt hjem), så gentog han også beskyldningerne om, at der var foregået valgsvindel, og han understregede et fælles formål ved at sige "I know how you feel" (Jeg ved, hvordan I har det). Set i lyset af den igangværende ustabilitet på det tidspunkt, hvor Trump slog sine kommentarer op, og hans ordvalg, konkluderer Facebook, at "We love you. You’re very special" (Vi elsker jer. I er noget helt særligt) havde til formål at støtte de personer, der brød loven ved at storme Capitol-bygningen. Facebook mener også, at det andet opslag hylder begivenheden, da Donald Trump refererede til de personer, som stormede kongressen, som "great patriots" (fantastiske patrioter) og opfordrede folk til at "[r]emember this day forever" (Husk denne dag for evigt).

Facebook anfører, at de jævnligt begrænser funktionaliteten på Facebook-sider og -profiler og Instagram-konti, som gentagne gange eller i alvorlig grad overtræder politikkerne. Hvis det vurderes, at der er en umiddelbart forestående og alvorlig sikkerhedstrussel, tilsidesætter Facebook sine standardprocesser for håndhævelse og tager stærkere midler i brug over for brugere og sider, der deltager i krænkende adfærd. I sådanne sager angiver Facebook, at håndhævelse beror på Facebooks fællesskabsregler og Instagrams fællesskabsregler. Det anføres, at de vurderer alle tilgængelige håndhævelsesværktøjer, herunder permanent blokering, før de afgør den mest relevante foranstaltning i den givne situation. I sager, hvor Facebook er nødt til at træffe en nødbeslutning i offentlighedens interesse, bestræber de sig på at dele denne afgørelse og rationalet bag med offentligheden, ofte via et opslag i Newsroom.

Facebook angiver, at de normalt ikke blokerer for muligheden for, at sider kan lave opslag eller interagere med indhold, men de fjerner sider, som i alvorlig grad eller gentagne gange overtræder Facebooks politikker. Facebook bemærker dog, at virksomhedens håndhævelsesprotokoller for profiler, herunder blokering af funktioner, også kan blive anvendt på Facebook-sider, hvis de bruges til ytre én persons mening som det er tilfældet med Donald J. Trumps side. I denne sag angiver Facebook, at, i tråd med virksomhedens standardprotokoller for håndhævelse, blev der i første omgang pålagt en 24-timers blokering på muligheden for at oprette opslag fra Facebook-siden og Instagram-kontoen. Efter yderligere vurdering af situationen, som udviklede sig, og nye detaljer om volden i forbindelse med stormen på kongressen, konkluderede Facebook, at en 24-timers blokering ikke var tilstrækkelig til at håndtere risikoen for, at Trump ville bruge sin tilstedeværelse på Facebook og Instagram til at bidrage til risikoen for yderligere vold.

Facebook oplyser, at de fastholdt suspenderingen på ubestemt tid efter indsættelsen af Joe Biden delvist på grund af analyser over, at voldelig adfærd i forbindelse med Donald Trump ikke var drevet over. Der refereres til National Terrorism Advisory System Bulletin fra 27. januar fra Department of Homeland Security (DHS), som beskrev et "heightened threat environment across the United States, which DHS believes will persist in the weeks following the successful Presidential Inauguration" (forhøjet trusselsbillede i hele USA, som DHS mener vil være til stede i ugerne efter den vellykkede præsidentindsættelse), og at "drivers to violence will remain through early 2021 and some [Domestic Violent Extremists] may be emboldened by the January 6, 2021, breach of the U.S. Capitol Building in Washington, D.C. to target elected officials and government facilities." (incitamenterne til vold vil være der hele 2021, og visse [voldelige ekstremister i USA] kan blive opildnede af stormen på Capitol-bygningen i Washington D.C. d. 6. januar 2021 og ønske at gå efter folkevalgte embedsmænd og offentlige bygninger). Facebook bemærker, at selvom risikoen for vold er reduceret, er det relevant permanent at blokere Donald Trumps mulighed for at slå indhold op på grund af graden af alvor i hans overtrædelser den 6. januar, hans fortsatte insisteren på, at Joe Bidens valgsejr var svindel, hans deling af andre forkerte oplysninger og det faktum, at han ikke længere er præsident.

Facebook meddeler, at deres afgørelse "informed by Article 19 of the ICCPR, and U.N. General Comment No. 34 on freedom of expression, which permits necessary and proportionate restrictions of freedom of expression in situations of public emergency that threatens the life of the nation. In this case, the District of Columbia was operating under a state of emergency that had been declared to protect the U.S. Capitol complex." (byggede på Artikel 19 i ICCPR og FN's Generelle bemærkning nr. 34 om ytringsfrihed, som tillader nødvendige og passende restriktioner på ytringsfriheden i en offentlig nødsituation, hvor nationens grundlag er i fare. I denne sag opererede District of Columbia under en nødsituation, som var blevet erklæret for at beskytte den amerikanske Capitol-bygning). Facebook bemærker, at de også tog højde for de seks kontekstafhængige faktorer fra Rabat-handlingsplanen om forbud mod støtte til nationalt, racebetonet eller religiøst had. Rabat-handlingsplanen blev udarbejdet af eksperter med støtte fra FN som en vejledning til stater til håndtering af situationer, hvor racebetinget, religiøst eller nationalt had, der opildner til diskrimination, fjendtlighed eller vold, bliver så alvorligt, at der må gribes til statspålagte strafferetlige sanktioner, samtidig med, at ytringsfriheden beskyttes, i overensstemmelse med forpligtelserne under Artikel 19 og 20, paragraf 2 i ICCPR.

Facebook argumenterer for, at begivenhederne den 6. januar udgjorde en hidtil uset trussel mod de demokratiske processer og det forfatningsbaserede styre i USA. Selvom Facebook forsikrer, at de bestræber sig på at handle på en proportionel og ansvarlig måde i forbindelse med begrænsning af offentlig tale, mener Facebook, på grund af de hidtil usete og ustabile forhold, at de bør have fleksibilitet til at pålægge yderligere sanktioner, herunder en permanent blokering.

I denne sag stillede rådet Facebook 46 spørgsmål, og Facebook afviste helt at svare på syv spørgsmål og afviste delvist at svare på to spørgsmål. De spørgsmål, som Facebook ikke besvarede, inkluderede spørgsmål om, hvordan Facebooks nyheder og andre funktioner påvirkede synligheden af Donald Trumps indhold, om Facebook havde undersøgt, eller har planer om at undersøge, disse designmæssige beslutninger i forhold til begivenhederne d. 6. januar 2021, og oplysninger om krænkende indhold fra følgere af Donald Trumps konti. Rådet stillede desuden spørgsmål relateret til suspendering af andre politiske personer og fjernelse af andet indhold, om Facebook var blevet kontaktet politiske personer, der af myndighederne er befuldmægtiget, eller deres medarbejdere angående suspenderingen af Donald Trumps konti, og om, hvorvidt kontosuspendering eller -sletning påvirker annoncørers mulighed for at målrette følgernes konti. Facebook noterer, at disse oplysninger ikke med rimelighed var nødvendige for beslutningstagning i overensstemmelse med chartrets hensigt, at det ikke var teknisk muligt at tilvejebringe dem, at de var omfattet af retten til fortrolighed mellem advokat og klient og/eller ikke kunne eller burde tilvejebringes på grund af problemstillinger relateret til jura, beskyttelse af personoplysninger, sikkerhed eller databeskyttelse.

7. Indsendelser fra tredjepart

Tilsynsrådet modtog 9666 offentlige kommentarer relateret til denne sag. 80 af disse kommentarer blev sendt fra Asien og Stillehavsområdet og Oceanien, syv fra Central- og Sydasien, 136 fra Europa, 23 fra Latinamerika og Caribien, 13 fra Mellemøsten og Nordafrika, 19 fra Afrika syd for Sahara og 9388 fra USA og Canada.

De indsendte kommentarer dækker følgende temaer, der omfatter emner, som rådet specifikt har lagt vægt på i forbindelse med efterspørgslen på offentlige kommentarer:

• Facebooks suspendering af Donald Trumps konti på ubestemt tid, den mulige overholdelse af virksomhedens forpligtelser i forhold til overholdelse af ytringsfriheden og menneskerettigheder og hvorvidt alternative foranstaltninger skulle have været taget i brug.
• Facebooks politikker og praksis for vurdering af kontekst uden for Facebook ved håndhævelse af fællesskabsregler, særligt om indholdet kan opildne til vold.
• Problemer angående tydeligheden af Facebooks regler for deaktivering af konti.
• Facebooks globale indholdspolitikker hvad angår politiske kandidater, embedsmænd og tidligere embedsmænd, herunder relevansen af Facebooks "tilladelse af hensyn til nyhedsværdi" og offentlighedens ret til oplysninger.
• Bekymringer angående konsekvensen af håndhævelse af Facebooks fællesskabsregler baseret på politisk bias.
• Bekymringer angående håndhævelsen af Facebooks fællesskabsregler hvad angår Donald Trumps tidligere opslag, herunder opslag, som kunne have bidraget til skade mod visse grupper af personer og til spredning af forkerte oplysninger.
• Hvorvidt Donald Trumps ytringer, både før 6. januar og på selve dagen, opildnede til vold.
• Resultatet af det amerikanske valg og Trumps præsidentperiode.

Klik her for at læse de indsendte offentlige kommentarer til denne sag.

8. Tilsynsrådets analyse

8.1 Overholdelse af indholdspolitik

Rådet er enig i Facebooks beslutning om, at de to opslag fra Donald Trump d. 6. januar overtrådte Facebooks fællesskabsregler og Instagrams fællesskabsregler. Facebooks fællesskabsregel om farlige personer og organisationer lyder, at brugere ikke bør slå indhold op, der støtter eller bifalder grupper, ledere eller enkeltpersoner, der er involveret i voldelige begivenheder. Facebook betegnede stormen på Capitol-bygningen som en voldelig begivenhed og bemærkede, at de fortolker krænkende hændelser til at omfatte voldelige begivenheder.

På det tidspunkt, hvor opslagene blev oprettet, var volden i og ved Capitol-bygningen i gang. Begge opslag hyldede eller støttede personer, der deltog i de voldelige handlinger. Ordene "We love you. You’re very special" (Vi elsker jer. I er noget helt særligt) i det første opslag, og "great patriots" (fantastiske patrioter) og "remember this day forever" (husk denne dag for evigt) i det andet opslag udgjorde en hyldest eller støtte til de personer, der deltog i volden og begivenhederne i og ved Capitol-bygningen den pågældende dag.

Rådet noterede, at andre fællesskabsregler også kan være blevet overtrådt i denne sag, herunder reglen om vold og tilskyndelse. Da Facebooks beslutning ikke var baseret på denne regel og en yderligere konstatering af vold ikke ville have påvirket udfaldet af sagen, afstår et flertal i rådet fra at dømme ud fra dette alternative grundlag. Beslutningen om at stadfæste Facebooks brug af restriktioner på Donald Trumps konti er baseret på overtrædelsen af fællesskabsreglen om farlige personer og organisationer.

Et mindretal i rådet ønskede at tage højde for det yderligere grundlag og vurderede, at reglen om vold og tilskyndelse var blevet overtrådt. Et mindretal talte for, at opslagene, hvis de læses i kontekst, anførte, at valget var blevet "stolen from us" (stjålet fra os) og "so unceremoniously viciously stripped" (uden dikkedarer, bliver fejet væk), og sammen med rosen til urostifterne må dette opfattes som "opfordringer til handling", "opfordring til vold" og "forkerte oplysninger og rygter, der ikke kan bekræftes, som bidrager til risikoen for forestående vold eller fysisk skade", som er forbudt i henhold til fællesskabsreglen om vold og tilskyndelse.

Rådet vurderer, at de to opslag i alvorlig grad var i strid med Facebooks politikker, og de konkluderer, at Facebook var berettiget til at begrænse kontoen og siden d. 6. og 7. januar. Brugeren roste og støttede personer, der var involveret i et oprør, hvor personer omkom, lovgivere blev udsat for alvorlig risiko og en vigtig demokratisk proces blev afbrudt. Derudover var situationen på det tidspunkt, hvor disse begrænsninger blev forlænget den 7. januar, uafklaret, og der var stadige alvorlige sikkerhedsrisici. I lyste af omstændighederne fandt man det passende at begrænse Donald Trumps adgang til Facebook og Instagram længere end 6. og 7. januar, da der stadig var risiko for vold og optøjer. Som det fremføres i mere detaljeret form nedenfor kan Facebooks beslutning om, at begrænsningerne skulle være på ubestemt tid ikke underbygges af fællesskabsreglerne og er en overtrædelse af principperne for ytringsfrihed.

Rådet bemærker, at der er begrænsede, detaljerede offentlige oplysninger om krydstjeksystemet og tilladelsen af hensyn til nyhedsværdi. Selvom Facebook angiver, at de samme regler gælder for højprofil-konti og almindelige konti, kan forskellige processer medføre forskellige afgørende resultater. Facebook informerede rådet om, at de ikke gjorde brug af tilladelsen af hensyn til nyhedsværdi i forbindelse med opslagene i denne sag. Desværre synes manglen på gennemsigtighed i forbindelse med beslutningstagning at bidrage til opfattelsen af, at virksomheden kan være uretmæssigt påvirket af politiske eller økonomiske overvejelser.

8.2 Overholdelse af Facebooks værdier

Ovenstående analyse er i tråd med Facebooks værdier om ytringsfrihed og sikkerhed. Af de årsager, som er angivet i denne konklusion, retfærdiggjorde beskyttelsen af den offentlige orden i denne sag en begrænsning af ytringsfriheden.

Et mindretal mener, at det er særligt vigtigt at fremhæve, at "Værdighed" også er relevant. Facebook definerer "Værdighed" som ligeværd, og at folk ikke må chikanere og nedværdige andre. Mindretallet mener, at tidligere opslag fra Donald Trump på platformen bidrog til racespændinger og eksklusion, og at denne kontekst var afgørende for en forståelse af den indflydelse, som Donald Trumps indhold havde. Da flertallet har behandlet sagen på et andet grundlag, kommenterede de ikke på disse opslag.

8.3 Overholdelse af Facebooks ansvar inden for menneskerettighedsområdet

Rådets afgørelse har intet at gøre med staters forpligtelser på menneskerettighedsområdet eller anvendelsen af national lovgivning. Der fokuseres på Facebooks indholdspolitikker, deres værdier og deres ansvar som virksomhed inden for menneskerettighedsområdet. FN's retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv (UNGP), som Facebook har tilsluttet sig (se Afsnit 4) angiver, hvad virksomheder bør gøre på frivillig basis for at efterleve disse ansvarsområder. Dette omfatter, at de skal undgå at forårsage eller bidrage til brud på menneskerettighederne, delvist ved at identificere mulige og faktiske farer og arbejde på at forebygge eller håndtere dem (UNGP-princip 11, 13, 15, 18). Dette ansvar omfatter også skade påført af tredjeparter (UNGP-princip 19).

Facebook er blevet et virtuelt, uundværligt medie til politisk diskurs, og det gør sig især gældende i valgperioder. De har et ansvar i forhold til politiske ytringer og i forhold til at undgå alvorlige brud på andre menneskerettigheder. Facebook er, som andre digitale platforme og medieselskaber, blevet kritiseret meget for at distribuere forkerte oplysninger og forstærke kontroversielt og provokerende materiale. Facebooks ansvar inden for menneskerettighedsområdet skal fortolkes i lyset af de af og til modstridende overvejelser.

Rådet analyserer Facebooks ansvar inden for menneskerettighedsområdet via internationale standarder for ytringsfrihed og retten til livet, sikkerhed og politisk deltagelse. Artikel 19 i ICCPR angiver retten til ytringsfrihed. Artikel 19: "Enhver har ret til ytringsfrihed; denne ret skal omfatte frihed til at søge, modtage og meddele oplysninger og tanker af enhver art uden hensyn til landegrænser, i mundtlig, skriftlig eller trykt form, i form af kunst eller ved andre midler efter eget valg." Rådet anvender ikke First Amendment i den amerikanske forfatning, som ikke omfatter private virksomheder. Rådet bemærker dog, at i forbindelse med mange relevante aspekter er principperne for ytringsfrihed, som er anført i First Amendment, tilsvarende principperne for ytringsfrihed i ICCPR Artikel 19.

Politisk tale får høj beskyttelse under menneskerettighedslovgivningen på grund af vigtigheden for den demokratiske debat. FN's Menneskerettighedskomité gav autoritativ vejledning i forhold til Artikel 19 ICCPR i Generel bemærkning nr. 34, hvori det angives, at "fri kommunikation af information og idéer om offentlige og politiske emner mellem borgere, kandidater og folkevalgte repræsentanter er essentiel" (paragraf 20).

Facebooks beslutning om at suspendere Donald Trumps Facebook-side og Instagram-konto har betydning på ytringsfrihedsområdet ikke kun for Donald Trump, men også for folks ret til at høre fra politiske ledere, uanset om de støtter dem eller ej. Selvom politikere ikke har krav på større ytringsfrihed end andre mennesker, kan en begrænsning af deres ytringsfrihed skade andres rettigheder, da de ikke bliver informeret og har mulighed for at deltage i politik. I henhold til internationale menneskerettigheder forventes det dog, at statsoverhoveder fordømmer vold (Rabat-handlingsplan) og giver offentligheden korrekte oplysninger i sager i offentlighedens interesse, samtidig med, at de forventes at korrigere forkerte oplysninger (2020 Fælles erklæring om internationale observatører af ytringsfrihed i forhold til COVID-19).

International lovgivning tillader, at ytringsfriheden begrænses, hvis bestemte betingelser er opfyldt. Alle begrænsninger skal opfylde tre krav – reglerne skal være tydelige og tilgængelige, de skal have et legitimt formål, og de skal være nødvendige og passende i forhold til skadesrisikoen. Rådet anvender denne tredelstest til at analysere Facebooks handlinger i forbindelse med begrænsning af indhold eller konti. First Amendment-principper under amerikansk lovgivning kræver også, at en begrænsning af ytringsfriheden, som er pålagt via statslige handlinger, ikke må være vag, skal have vigtige myndighedsrelevante årsager og skal være skræddersyet til risikoen for skade.

I. Lovlighed (reglernes tydelighed og tilgængelighed)

I forbindelse med internationale love om ytringsfrihed kræver princippet om lovlighed, at enhver regel, der bruges til at begrænse ytringsfriheden, er tydelig og tilgængelig. Folk skal være i stand til at forstå, hvad der er tilladt, og hvad der ikke er tilladt. Lige så vigtigt er det, at regler skal være tilstrækkeligt tydelige til, at de angiver, hvem der træffer beslutninger om begrænset ytringsfrihed, så disse regler ikke bidrager til uhindrede vurderinger, hvilket kan medføre selektiv anvendelse af reglerne. I denne sag er disse regler Facebooks fællesskabsregler og Instagrams fællesskabsregler. Formålet med disse politikker er at specificere, hvad man ikke må slå op og Facebooks politikker om, hvornår de kan begrænse adgangen til Facebook- og Instagram-konti.

Tydeligheden af reglen om ros og støtte til farlige personer og organisationer er temmelig mangelfuld, som rådet også har anført ved en tidligere afgørelse (sag 2020-005-FB-UA). FN's særlige rapportør om menings- og ytringsfrihed har også anført betænkeligheder i forbindelse med uklarheden i forbindelse med reglen om farlige personer og organisationer (A/HRC/38/35, para 26, fodnote 67). Som rådet tidligere har anført i forbindelse med sag 2020-003-FB-UA, kan der være tidspunkter, hvor visse formuleringer kunne give problemer med lovlighed, men ved anvendelse på en bestemt sag er disse betænkeligheder ikke begrundede. Enhver uklarhed i reglens vilkår betyder ikke, at dens anvendelse på forholdene i denne sag, er tvivlsom. Den 6. januar var stormen på Capitol-bygningen netop den type af skadelig begivenhed, der er anført i Facebooks politik, og Donald Trumps opslag roste og støttede oprørerne præcis på det tidspunkt, hvor volden fandt sted, og mens kongresmedlemmerne bad ham om hjælp. I forhold til disse fakta gav Facebooks politikker brugeren rimeligt varsel og vejledning til dem, der håndhæver reglen.

Hvad angår sanktioner for overtrædelser, offentliggøres fællesskabsreglerne og relaterede oplysninger om kontobegrænsninger i forskellige kilder, herunder tjenestevilkårene, introduktionen til fællesskabsreglerne, fællesskabsreglen om kontointegritet og ægte identitet, Facebook Newsroom, og Hjælp til Facebook. Som anført i forbindelse med sag 2020-006-FB-FBR gentager rådet, at kludetæppet af gældende regler gør det svært for brugere at forstå hvorfor og hvornår Facebook begrænser konti, og det giver grobund for bekymringer, hvad angår lovlighed.

Selvom rådet er tilfredse med, at reglen om farlige personer og organisationer er tilstrækkeligt klar i forbindelse med denne sag til at opfylde kravene til klarhed og uklarhed i forhold til ytringsfrihed, er Facebooks håndhævelse af en restriktion på ubestemt tid vag og usikker. Restriktioner på ubestemt tid er ikke beskrevet i fællesskabsreglerne, og det er uklart, hvilke regler der udløser denne sanktion eller hvilke regler, der skal tages i anvendelse for at fastholde eller fjerne den. Facebook giver ingen oplysninger om eventuel tidligere pålæggelse af suspendering på ubestemt tid i andre sager. Rådet anerkender nødvendigheden af en vis diskretion fra Facebooks side i forhold til at suspendere konti i presserende situationer som i januar, men brugerne må ikke holdes hen i uvished på ubestemt tid.

Rådet afviser Facebooks anmodning om, at de må håndhæve restriktioner på ubestemt tid, pålagt og ophævet uden tydelige kriterier. Det er vigtigt, at skønsbeføjelserne er begrænsede med henblik på at kunne adskille den lovlige brug af skøn fra mulige scenarier rundt i verden, hvor Facebook i unødvendigt omfang kan komme til at begrænse ytringsfriheden i forbindelse med indhold, der ikke er knyttet til skade, eller forsinke handling, som er vigtig for at beskytte folk.

II. Legitimt formål

Kravet om et legitimt formål betyder, at enhver foranstaltning, der begrænser ytringsfriheden, skal have et formål, der fremgår af Artikel 19, paragraf 3 i ICCPR, og denne liste over formål er udtømmende. Legitime formål omfatter beskyttelse af den offentlige orden samt respekt for andres rettigheder, herunder retten til livet, sikkerhed og til at deltage i valg og til at få resultatet respekteret og implementeret. Et formål ville ikke være legitimt, hvis det bruges som påskud for undertrykkelse af ytringsfriheden, f.eks. for at angive formålene om at beskytte andre eller deres rettigheder med henblik på at censurere ytringer blot fordi de er ubehagelige eller stødende (Generel bemærkning nr. 34, paras. 11, 30, 46, 48). Facebooks politik om at rose og støtte personer, der er involveret i "overtrædende begivenheder", vold eller kriminel aktivitet var i overensstemmelse med ovenstående formål.

III. Nødvendighed og proportionalitet

Kravene om nødvendighed og proportionalitet betyder, at enhver begrænsning af ytringsfrihed skal, blandt andet, være den mindst indgribende metode til at opnå et legitimt formål (Generel bemærkning nr. 34, paragraf 34).

Rådet mener, at Facebook, hvis muligt, skal benytte de mindst restriktive foranstaltninger til at håndtere potentiel skadelige ytringer og beskytte andres rettigheder, før de griber til at fjerne indhold og begrænse konti. Det vil som minimum betyde, at man udvikler effektive mekanismer for at undgå at forstærke ytringer, der udgør risici for umiddelbart forestående skade, diskrimination eller andre ulovlige handlinger, hvis muligt og inden for proportionalitet, i stedet for at blokere taleren direkte.

Facebook argumenterede over for rådet for, at de betragtede Donald Trumps gentagne brug af Facebook og andre platforme som en underminering af tilliden til valgets integritet (hvilket nødvendiggjorde, at Facebook gentagne gange måtte anvende særlige mærkater for at korrigere forkerte oplysninger), hvilket udgjorde en ekstraordinær misbrug af platformen. Rådet bad Facebook uddybe, i hvilket omfang platformens designbeslutninger, herunder algoritmer, politikker, procedurer og tekniske funktioner, forstærkede Donald Trumps opslag efter valget, og om Facebook havde udført interne analyser af, hvorvidt sådanne designbeslutninger kunne have bidraget til begivenhederne d. 6. januar. Facebook afviste at besvare disse spørgsmål. Det betyder, at det er svært for rådet at vurdere, om mindre alvorlige foranstaltninger, som kunne være taget i brug på et tidligere tidspunkt, kunne have været tilstrækkelige til at beskytte andres rettigheder.

Det afgørende spørgsmål er, om Facebooks beslutning om at begrænse adgangen til Donald Trumps konti den 6. og 7. januar var nødvendig og proportionel for at beskytte andres rettigheder. For at kunne forstå den risiko, som opslagene den 6. januar affødte, har rådet set nærmere på Donald Trumps opslag på Facebook og Instagram og hans kommentarer uden for platformen siden valget i november. Ved at fastholde en fortælling om valgsvindel og via vedholdende krav om handling skabte Donald Trump et miljø, hvor der opstod en alvorlig og sandsynlig risiko for vold. Den 6. januar legitimiserede Donald Trumps ord, som støttede de personer, der deltog i optøjerne, de voldelige handlinger. Selvom budskaberne indeholdt en tilsyneladende overfladisk opfordring til, at folk skulle opføre sig fredeligt, var det utilstrækkeligt til at desarmere spændingerne og reducere risikoen for skade, som hans støttende budskaber bidrog til. Det var passende, at Facebook fortolkede Donald Trumps opslag d. 6. januar i en kontekst med eskalerende spændinger i USA og Donald Trumps udtalelser i andre medier og ved offentlige begivenheder.

Som en del af denne analyse anvendte rådet de seks faktorer fra Rabat-handlingsplanen til at vurdere en tales evne til at skabe en alvorlig risiko for opildnen til diskrimination, vold eller andre ulovlige handlinger:

• Kontekst: Opslagene blev oprettet på et tidspunkt, hvor der var stor politisk spænding omkring den ubegrundede påstand om, at præsidentvalget i november 2020 var blevet "stjålet". Trump-kampagnen havde fremsat disse påstande i retten, men med slet ingen eller meget få beviser, og de blev afvist gang på gang. Donald Trump blev dog ved med at fremsætte disse påstande på sociale medier, herunder på Facebook og Instagram, via sin autoritative status som statsoverhoved for på denne måde at give påstandene troværdighed. Han opfordrede tilhængere til at tage til nationens hovedstad den 6. januar for at "StoptheSteal", og han antydede, at begivenhederne ville blive "wild" (vilde). Den 6. januar tilskyndede Donald Trump sine tilhængere til at marchere til Capitol-bygningen for at protestere mod optællingen af valgmandsstemmerne. På det tidspunkt, hvor han slog opslagene op, blev der udøvet handlinger med grov vold. Da restriktionerne blev forlænget d. 7. januar, var situationen stadig ustabil. Blandt andre kontekstindikatorer foretog District of Columbia foranstaltninger for at advare om en øget risiko for vold i forbindelse med begivenhederne i og ved Capitol-bygningen.
• Talerens status: Donald Trumps identitet som USA's præsident og politisk leder betød, at hans opslag på Facebook og Instagram havde en høj grad af indflydelse. Rådet vurderede, at Donald Trump som præsident havde en troværdighed og autoritet blandt offentligheden, hvilket bidrog til begivenhederne den 6. januar. Donald Trumps status som statsoverhoved med en høj betroet stilling gav ikke blot hans ord større styrke og troværdighed, men medførte også en risiko for, at hans tilhængere troede, at de kunne handle med straffrihed.
• Hensigt: Rådet er ikke i stand til endegyldigt at vurdere Donalds Trumps hensigt. Risikoen for vold som følge af Donald Trumps udsagn var tydelig, og rådet vurderede, at han formentlig vidste eller burde have vidst, at denne kommunikation ville udgøre en risiko for at lovliggøre eller opfordre til vold.
• Indhold og form: De to opslag den 6. januar roste og støttede urostiftere, selvom der dog stod i opslagene, at de skulle gå fredeligt hjem. Opslagene forstærkede også den ubegrundede påstand om, at valget var blevet stjålet. Rapporter antyder, at nogle af urostifterne opfattede denne påstand som en lovliggørelse af deres handlinger. Dokumentationen her viser, at Donald Trump brugte præsidentembedets kommunikative myndighed til at støtte urostifterne ved og i Capitol-bygningen og som et forsøg på at forhindre den lovlige optælling af valgmandsstemmerne.
• Omfang og rækkevidde: Donald Trump havde en stor målgruppe med mindst 35 mio. følgere på Facebook og mindst 24 mio. følgere på Instagram. Hvad der er nok så vigtigt er, at disse opslag på sociale medier ofte bliver opsnappet og delt i videre omgang via massemediekanaler samt af Donald Trumps højprofil-støtter, som også har store målgrupper, så rækkevidden øges betragteligt.
• Overhængende fare for skade: Opslagene blev oprettet i løbet af en dynamisk og ustabil periode med vedvarende vold. Der var en tydelig og umiddelbart forestående risiko for skade på liv, valgets integritet og politisk deltagelse. Volden ved og i Capitol-bygningen startede inden for en time efter, at vælgermødet var startet, og den blev organiseret ved brug af Facebook og andre sociale medier. Faktisk var det således, at mens Donald Trump slog indhold op, stormede urostifterne gennem kongressens gange, og kongresmedlemmerne udtrykte frygt ved at kontakte Det Hvide Hus og bede præsidenten om at få ro på situationen. Urolighederne greb forstyrrende ind i kongressens mulighed for at udføre sit forfatningsmæssige ansvar med at optælle valgmandsstemmer, og denne proces blev forsinket i flere timer.

Efter at have analyseret disse faktorer konkluderer rådet, at overtrædelsen i denne sag var alvorlig, hvad angår brud på menneskerettigheder. Facebooks pålæggelse af begrænsninger på kontoniveau d. 6. januar og forlængelsen af disse begrænsninger d. 7. januar var nødvendige og proportionelle.

Et mindretal i rådet mente, at selvom en forlænget suspendering eller permanent deaktivering kunne retfærdiggøres alene på baggrund af begivenhederne d. 6. januar, skulle analysen af proportionalitet også tage højde for Donald Trumps brug af Facebooks platforme før præsidentvalget i november 2020. Mindretallet bemærkede især opslaget fra 28. maj 2020, som lød: "when the looting starts, the shooting starts" (når plyndringerne starter, starter skyderierne), og konteksten var protester mod racemæssig ulighed, samt flere opslag, der henviste til "China Virus" (den kinesiske virus). Facebook har forpligtet sig til at respektere retten til ikke-diskrimination (Artikel 2, paragraf 1, ICCPR, Artikel 2 ICERD) og, i tråd med kravene til begrænsning af retten til ytringsfrihed (Artikel 19, paragraf 3, ICCPR), at forhindre brugen af platformene til fortalervirksomhed for racebetinget eller nationalt had, som kan danne grobund for fjendtlighed, diskrimination eller vold (Artikel 20, ICCPR, Artikel 4, ICERD). Hyppigheden, mængden og omfanget af skadelig kommunikation bør lægge til grund for Rabat-hensigtsanalysen (Rabat-handlingsplan, paragraf 29), særligt faktorerne om kontekst og hensigt. For mindretallet ville denne bredere analyse være essentiel udover Facebooks vurdering af en proportionel sanktion d. 7. januar, hvilket ville fungere både som afskrækker for andre politiske ledere og, hvis relevant, en mulighed for genopretning. Ydermere, hvis Facebook valgte at pålægge en tidsbegrænset suspendering, skulle den risikoanalyse, der skulle udføres før genaktivering, også tage højde for disse faktorer. Da flertallet har behandlet sagen på et andet grundlag, kommenterede de ikke på dette.

9. Tilsynsrådets afgørelse

Facebooks beslutning om at pålægge restriktioner på Donald Trumps konti d. 6. januar var berettiget. De relevante opslag var i strid med Facebooks og Instagrams regler, der forbyder ros eller støtte til overtrædende begivenheder, herunder optøjerne på Capitol. I lyset af overtrædelsernes alvor og den vedvarende risiko for vold var Facebook berettiget til at pålægge restriktioner på kontoniveau og forlænge disse restriktioner d. 7. januar.

Det var dog ikke hensigtsmæssigt, at Facebook pålagde en suspendering på ubestemt tid.

Facebook fulgte ikke en klar og offentliggjort procedure i denne sag. Facebooks almindelige sanktioner på kontoniveau for overtrædelse af reglerne er at pålægge en tidsbegrænset suspendering eller en permanent deaktivering af brugerens konto. Rådet mener ikke, at det er tilladeligt, at Facebook holder en bruger fra platformen i en ikke-defineret periode uden kriterier for, hvornår og om kontoen vil blive gendannet.

Det er Facebooks rolle at udarbejde og kommunikere nødvendige og proportionelle sanktioner, der anvendes som reaktion på alvorlige overtrædelser af Facebooks indholdspolitikker. Rådets rolle er at sikre, at Facebooks regler og processer er i overensstemmelse med Facebooks politikker, dets værdier og dets forpligtelser på menneskerettighedsområdet. Ved at pålægge en vag sanktion og derefter sende sagen videre til rådet, forsøger Facebook at undgå at påtage sig sit ansvar. Rådet afviser Facebooks anmodning og insisterer på, at Facebook finder anvendelse af og begrunder en defineret sanktion.

Facebook skal, senest seks måneder efter denne afgørelse, have revurderet den arbitrære sanktion, der blev pålagt d. 7. januar, og beslutte sig for en passende sanktion. Denne sanktion skal være baseret på overtrædelsens alvor og risikoen for fremtidig skade. Den skal desuden være i overensstemmelse med Facebooks regler om alvorlige overtrædelser, som til gengæld skal være tydelige, nødvendige og proportionelle.

Såfremt Facebook beslutter, at Donald Trumps konti skal genaktiveres, skal Facebook anvende sine regler i forbindelse med denne beslutning, herunder alle modifikationer, der er foretaget som følge af nedenstående politikanbefalinger. Derudover gælder det, at såfremt Facebook vælger at lade Donald Trump benytte platformen igen, skal de behandle yderligere overtrædelser øjeblikkeligt og i overensstemmelse med fastlagte indholdspolitikker.

Et mindretal mener, at det er vigtigt at nedfælde minimumkriterier, der afspejler rådets vurdering af Facebooks ansvar på menneskerettighedsområdet. Flertallet foretrækker i stedet at lade denne vejledning fungere som en politikanbefaling. Mindretallet udtrykker eksplicit, at Facebooks ansvar i forhold til menneskerettigheder omfatter facilitering af afhjælpning af uønsket påvirkning af menneskerettigheder, der er bidraget til (FN's vejledende principper, Princip 22). Afhjælpning er en grundlæggende del af rammen "Beskyt, Respekter, Afhjælp" i FN's vejledende principper, der afspejler international menneskerettighedslovgivning mere generelt (Artikel 2, paragraf 3, ICCPR, som fortolket af Menneskerettighedskomitéen i Generel bemærkning nr. 31, paragraf 15-18). For at imødekomme sit ansvar om at garantere, at de uønskede effekter ikke gentages, skal Facebook angive, om en genaktivering af Donald Trumps konti ville udgøre en alvorlig risiko for tilskyndelse til umiddelbart forestående diskrimination, vold eller anden ulovlig handling. Denne risikovurdering bør være baseret på rådets overvejelser, som er angivet i detaljer i analysen af nødvendighed og proportionalitet i Afsnit 8.3.III ovenfor, herunder kontekst og betingelser på og uden for Facebook og Instagram. Facebook bør f.eks. være tilfreds med, at Donald Trump er holdt op med at fremsætte ubegrundede påstande om valgsvindel på den måde, der berettigede til suspendering d. 6. januar. Facebooks procedurer for håndhævelse har til formål at være rehabiliterende, og mindretallet mener, at dette formål er godt i tråd med principperne for tilfredshed i menneskerettighedslovgivningen. Et mindretal i rådet understregede, at Facebooks regler bør sikre, at brugere, som søger genaktivering efter suspendering, anerkender, at de har handlet forket og accepterer at overholde reglerne fremover. I denne sag foreslår mindretallet, at før Donald Trumps konto kan blive gendannet, så skal Facebook sikre, at han har trukket rosen eller støtten til de personer, der deltog i urolighederne, tilbage.

10. Rådgivende udtalelse vedrørende politikken

Rådet anerkender kompleksiteten i denne sag og er taknemmelig for de mange tankefulde og engagerede offentlige kommentarer, som de har modtaget.

Ved overdragelse af sagen til Tilsynsrådet anmodede Facebook specifikt om observationer eller anbefalinger fra rådet angående suspenderinger, hvis brugeren er en politisk leder. Rådet bad Facebook præcisere sin opfattelse af termen "politisk leder". Facebook forklarede, at de forsøgte at dække folkevalgte og udnævnte personer i offentlige embeder og personer, som stiller op i et kommende valg, herunder en kort periode efter valget, hvis kandidaten ikke bliver valgt, men det skal ikke være gældende for alle statslige aktører. Med udgangspunkt i rådets analyse af denne sag, begrænses vejledningen til at omhandle den offentlige sikkerhed.

Rådet mener, at det ikke altid er nyttigt at skelne mellem politiske ledere og andre indflydelsesrige personer. Det er vigtigt at anerkende, at andre brugere med store målgrupper også kan bidrage til alvorlige risici for skade. Selvom de samme regler gælder for alle brugere, spiller konteksten en rolle ved vurderingen af sandsynlighed for skade og den umiddelbart forestående fare for skade. Det vigtige er graden af påvirkning, som en bruger har over for andre brugere.

Når opslag fra indflydelsesrige brugere udgør en høj risiko for umiddelbart forestående skade, som vurderet i henhold til de internationale menneskerettighedsstandarder, bør Facebook hurtigt skride til handling for at håndhæve sine regler. Facebook skal vurdere opslag fra indflydelsesrige brugere i kontekst og i henhold til den måde, de formentlig vil blive opfattet, selvom budskabet er indsvøbt i et sprog, som er sammensat for at fralægge sig ansvar, f.eks. via overfladisk opfordring til at handle fredeligt og inden for lovens grænser. Facebook brugte de seks kontektsafhængige faktorer i Rabat-handlingsplanen i denne sag, og rådet mener, at dette er en nyttig måde at vurdere de kontekstbaserede risici for potentielt skadelig tale. Rådet understreger, at tiden er af afgørende betydning i sådanne situationer. Det bør prioriteres at skride til handling, før indflydelsesrige personer kan forårsage betydelig skade, og det er vigtigere end nyhedsværdien eller andre værdier i forhold til politisk kommunikation.

Selvom alle brugere er underlagt samme indholdspolitikker, er det nødvendigt at tage højde for unikke faktorer i forbindelse med ytringer fra politiske ledere. Statsoverhoveder og andre højtrangerende embedsmænd kan have større magt til at forårsage skade end andre mennesker. Facebook bør anerkende, at opslag fra statsledere og andre højtrangerende embedsmænd kan medføre en øget risiko for opfordring til, lovliggørelse af eller tilskyndelse til vold – enten fordi deres høje position gennemsyrer deres ord med større kraft og troværdighed, eller fordi deres følgere forventer, at de kan handle med straffrihed. Samtidig er det vigtigt at beskytte folks rettigheder til at høre politiske taler. Ikke desto mindre, hvis et statsoverhoved eller en højtrangerende embedsmand gentagne gange har slået indhold op, der udgør en risiko for skade i henhold til internationale menneskerettighedsregler, bør Facebook suspendere kontoen i en fastsat periode, der er tilstrækkelig lang til at beskytte mod umiddelbart forestående skade. Suspenderingsperioder bør være tilstrækkeligt lange til at forhindre ureglementeret adfærd, og kan, i visse sager, omfatte sletning af kontoen eller siden.

Restriktioner på ytringsfrihed pålægges ofte af eller på vegne af magtfulde statslige aktører mod afvigende holdninger og medlemmer af den politiske opposition. Facebook skal modstå presset fra regeringer om at gøre den politiske opposition tavs. Ved vurdering af potentielle risici skal Facebook være særligt forsigtig i forhold til at tage højde for den relevante politiske kontekst. I forbindelse med vurdering af politiske ytringer fra indflydelsesrige brugere bør Facebook hurtigt eskalere indholdsmodereringsprocesen til særlige medarbejdere, der har kendskab til den sproglige og politiske kontekst, og bør afskærmes fra politisk og økonomisk indblanden og fra unødvendig påvirkning. Denne analyse bør omfatte adfærden fra indflydelsesrige brugere uden for Facebook- og Instagram-platformene for at kunne vurdere den fulde relevante kontekst for potentielt skadelige ytringer. Derudover bør Facebook sikre, at de har dedikeret tilstrækkelige ressourcer og tilstrækkelig ekspertise til at vurdere risikoen for skade forbundet med indflydelsesrige konti over hele verden.

Facebook bør offentligt forklare de regler, der anvendes ved håndhævelse af sanktioner på kontoniveau mod indflydelsesrige brugere. Disse regler skal sikre, at når Facebook pålægger en tidsbegrænset suspendering på en konto, der tilhører en indflydelsesrig bruger, for at reducere risikoen for umiddelbart forestående skade, skal det vurderes, hvorvidt risikoen er aftaget, før suspenderingen udløber. Hvis Facebook identificerer, at brugeren udgør en alvorlig risiko for at tilskynde til umiddelbart forestående vold, diskriminering eller andre ulovlige handlinger på det pågældende tidspunkt, skal der pålægges endnu en tidsbegrænset suspendering, hvis sådanne foranstaltninger er nødvendige for at beskytte den offentlige sikkerhed og i passende forhold til risikoen.

Når Facebook pålægger særlige procedurer for indflydelsesrige brugere, bør disse være veldokumenterede. Det er uklart, om Facebook anvendte andre standarder i denne sag, og rådet har hørt mange bekymringer i forhold til den potentielle anvendelse af tilladelsen af hensyn til nyhedsværdi. Det er vigtigt, at Facebook tager hånd om denne manglende gennemsigtighed og den deraf følgende forvirring. Facebook bør tilvejebringe flere oplysninger, så brugere bedre kan forstå og evaluere processen og kriterierne for, hvornår tilladelsen af hensyn til nyhedsværdi bliver anvendt. Facebook bør tydeligt forklare, hvordan tilladelsen af hensyn til nyhedsværdi gælder for indflydelsesrige konti, herunder politiske ledere og andre offentlige personer. I forbindelse med krydstjekgennemgang bør Facebook tydeligt forklare rationalet bag, standarderne for og processerne for gennemgangen, herunder kriterierne, der afgør, hvilke sider og konti der udvælges til inklusion. Facebook bør rapportere de relative fejlrater og tematisk konsistens i forbindelse med afgørelser, der foretages via krydstjek sammenlignet med de almindelige håndhævelsesprocedurer.

Hvis Facebook-platformen er blevet misbrugt af indflydelsesrige brugere på en måde, der medfører alvorlig uønsket påvirkning af menneskerettigheder, bør der udføres en grundig undersøgelse af hændelsen. Facebook bør vurdere påvirkningen og vurdere, hvilke ændringer der kunne udføres for at identificere, forebygge, afhjælpe og håndtere uønskede effekter i fremtiden. I forbindelse med denne sag skulle Facebook gennemføre en omfattende gennemgang af det potentielle bidrag til fortællingen om valgsvindel og de forværrede spændinger, der kulminerede i volden i USA d. 6. januar 2021. Dette bør være en transparent refleksion over de design- og politikvalg, som Facebook har truffet, og som medfører, at platformen kan blive misbrugt. Facebook bør udføre denne due diligence, implementere en plan for at handle på konklusionerne og kommunikere åbent om, hvordan de håndterer uønsket påvirkning af menneskerettigheder.

I sager, hvor Facebook- eller Instagram-brugere kan have deltaget i grusomheder eller alvorlige overtrædelser af menneskerettigheder, samt som tilskyndelse i henhold til Artikel 20 i ICCPR, kan fjernelsen af indhold og deaktivering af konti også underminere bestræbelserne på ansvarlighed, herunder ved at fjerne bevismateriale, selvom man reducerer en potentiel risiko for skade. Facebook er ansvarlig for at indsamle, gemme og, hvis relevant, dele oplysninger for at bidrage til undersøgelse og eventuel retsforfølgelse i forbindelse med alvorlige overtrædelser af international strafferet, international menneskerettighedslovgivning og international humanitær ret, via kompetente myndigheder og ansvarlighedsmekanismer. Facebooks politik om menneskerettigheder bør tydeliggøre de protokoller, som virksomheden har fastlagt i denne forbindelse. Politikken bør også tydeliggøre, hvordan oplysninger, der tidligere har været offentligt tilgængelige på platformen, kan stilles til rådighed for personer, der udfører undersøgelser i henhold til internationale standarder og gældende databeskyttelseslove.

Denne sag fremhæver yderligere mangler i Facebooks politikker, som bør håndteres. Især vurderer rådet, at Facebooks sanktionssystem ikke er tilstrækkeligt tydeligt for brugerne og ikke indeholder tilstrækkelig vejledning til at kunne regulere Facebooks udøvelse af skøn. Facebooks fællesskabsregler og retningslinjer bør indeholde forklaringer på processen for advarsler og sanktioner i forbindelse med begrænsning af profiler, sider, grupper og konti på Facebook og Instagram på en tydelig, udtømmende og tilgængelig måde. Disse politikker bør give brugerne tilstrækkelige oplysninger til, at brugerne kan forstå, hvornår der fremsættes advarsler (herunder gældende undtagelser eller tilladelser), og hvordan man beregner sanktioner. Facebook bør også give brugere tilgængelige og letforståelige oplysninger om, hvor mange overtrædelser, advarsler og sanktioner, der er blevet opgjort for dem, samt konsekvenserne af fremtidige overtrædelser. I denne gennemsigtighedsrapportering bør Facebook inkludere antal profil-, side- og kontorestriktioner, herunder årsagen til og metoden til håndhævelse, med oplysninger udspecificeret efter region og land.

Endelig opfordrer rådet Facebook til at udarbejde og offentliggøre en politik, der skal lægge til grund for Facebooks svar ved kriser eller nye situationer, hvor de normale processer ikke ville kunne forhindre eller afværge umiddelbart forestående fare. Selvom disse situationer ikke altid kan forventes, bør Facebooks retningslinjer indeholde relevante parametre for sådanne handlinger, herunder et krav om gennemgang af afgørelsen inden for en fast tidsramme.

*Proceduremæssig bemærkning:

Tilsynsrådets afgørelser udarbejdes af paneler bestående af fem medlemmer og skal godkendes af et flertal i rådet. Rådets beslutninger er ikke nødvendigvis udtryk for alle medlemmernes personlige meninger.

Return to Case Decisions and Policy Advisory Opinions