पलट जाना

Dehumaniserende kommentarer om folk i Gaza

En bruger appellerede Metas afgørelse om at lade et Facebook-opslag, der hævdede, at Hamas stammede fra befolkningen i Gaza, og sammenlignede dem med en "vild horde", forblive opslået. Efter at rådet havde gjort Meta opmærksom på appellen, omstødte virksomheden sin oprindelige afgørelse og fjernede opslaget.

निर्णय का प्रकार

सारांश

नीतियां और विषय

विषय
Marginaliserede grupper, जाति और नस्ल, युद्ध और मतभेद
सामुदायिक मानक
नफ़रत फ़ैलाने वाली भाषा

क्षेत्र/देश

जगह
De Palæstinensiske Selvstyreområder, इज़राइल

प्लैटफ़ॉर्म

प्लैटफ़ॉर्म
Facebook

Dette er en oversigtsafgørelse. Oversigtsafgørelser undersøger sager, hvori Meta har omstødt sin oprindelige afgørelse om indhold, efter at rådet har gjort virksomheden opmærksom på sagen, og inkluderer oplysninger om Metas anerkendte fejl. De er godkendt af et panel af rådets medlemmer og ikke hele rådet. De omfatter ikke offentlige kommentarer og har ingen præjudikatværdi for rådet. Oversigtsafgørelser medfører ændringer i Metas afgørelser direkte og leverer gennemsigtighed i disse rettelser, samtidig med at de identificerer områder, hvor Meta kan forbedre sin håndhævelse.

Opsummering

En bruger appellerede Metas afgørelse om at lade et Facebook-opslag, der hævdede, at Hamas stammede fra befolkningen i Gaza, og afspejler deres "inderste behov", og sammenlignede dem med en "vild horde", forblive opslået. Efter at rådet havde gjort Meta opmærksom på appellen, omstødte virksomheden sin oprindelige afgørelse og fjernede opslaget.

Om sagen

I december 2023 videredelte en bruger et billede på Facebook med tekst og et billede af en unavngiven mand, og der blev givet udtryk for, at "den brede offentlighed" i Gaza ikke er "offer" for Hamas, men snarere, at den militante gruppe opstod som en "sand afspejling" af "en vild hordes inderste behov." Det videredelte billede indeholdt en støttende billedtekst med ordet "sandheden". Opslaget blev set under 500 gange.

I henhold til Metas politik om hadefuld retorik forbyder Meta indhold, der målretter mod en person eller gruppe af mennesker på grundlag af deres beskyttede karakteristika, og der nævnes specifikt sammenligninger med "undermenneskelighed", og "vild" er inkluderet som et eksempel. I dette indhold er henvisningen til "den brede offentlighed i Gaza" en implicit henvisning til palæstinensere i Gaza og er således rettet mod de beskyttede karakteristika etnicitet og nationalitet.

I sin appel af denne sag til rådet udtalte brugeren, at opslaget "udgjorde dehumaniserende tale" ved at lave generaliseringer om befolkningen i Gaza.

Efter at rådet havde gjort Meta opmærksom på denne sag, fastslog virksomheden, at indholdet overtrådte Metas politik om hadefuld retorik, og at den oprindelige afgørelse om at lade indholdet forblive opslået var forkert. Virksomheden fjernede derefter indholdet fra Facebook.

Rådets bemyndigelse og arbejdsområde

Rådet har bemyndigelse til at gennemgå Metas afgørelse efter en appel fra den bruger, der anmeldte det indhold, som forblev opslået (artikel 2, afsnit 1 i charteret); artikel 3, afsnit 1 i vedtægterne).

Når Meta anerkender, at der er sket en fejl, og omstøder sin afgørelse i en sag, som rådet overvejer at gennemgå, kan rådet udvælge sagen til en oversigtsafgørelse (artikel 2, afsnit 2.1.3 i vedtægterne). Rådet gennemgår den oprindelige afgørelse for at øge forståelsen af processen for indholdsmoderering, for at reducere mængden af fejl og for at øge retfærdigheden for Facebook- og Instagram-brugere.

Sagens betydning

Denne sag fremhæver fejl i Metas håndhævelse af sin politik om hadefuld retorik, specifikt relateret til indhold, der angriber folk baseret på deres beskyttede karakteristika. Modereringsfejl er især skadelige på tidspunkter med igangværende væbnet konflikt. Der burde som sådan have været etableret mere robuste metoder til moderering af indhold.

Sagen Knin-tegnefilm indeholdt ligeledes hadefuld retorik rettet mod et beskyttet karakteristikum – en etnicitet – og refererede til en etnisk gruppe som rotter uden at nævne dem direkte. Sagen Knin-tegnefilm krævede dog historisk og kulturel kontekst for at fortolke den symbolske portrættering af en etnisk gruppe, hvorimod indholdet i denne sag mere direkte knytter dehumaniserende kommentarer til en hel befolkning, hvilket med rimelighed skal forstås som henvisning til mennesker på grundlag af beskyttede karakteristika.

I afgørelsen i sagen Knin-tegnefilm har rådet anbefalet, at Meta bør tydeliggøre fællesskabsreglen om hadefuld retorik og retningslinjerne for evaluatorer, så de indeholder en forklaring på, at selv implicitte referencer til beskyttede grupper er forbudt i henhold til politikken, hvis referencen med rimelighed ville kunne forstås (afgørelse i sagen Knin-tegnefilm, anbefaling nr. 1), hvilket Meta har rapporteret som delvist implementeret. I fjerde kvartal af 2022 rapporterede Meta, at virksomheden havde "føjet tekst til fællesskabsreglerne og til evaluatorernes politikvejledning, der præciserer, at implicit hadefuld retorik vil blive fjernet, hvis evaluatorerne eskalerer det til ekspertgennemgang, hvor Meta med rimelighed kan forstå brugerens hensigt." Rådet anser denne anbefaling for delvist implementeret, da der ikke blev foretaget opdateringer af fællesskabsreglen om hadefuld retorik, men kun af den generelle introduktion til fællesskabsreglerne.

Rådet mener, at fuld implementering af denne anbefaling vil reducere antallet af håndhævelsesfejl i henhold til Metas politik om hadefuld retorik.

Afgørelse

Rådet omstøder Metas oprindelige afgørelse om ikke at fjerne indholdet. Rådet anerkender Metas korrektion af sin oprindelige fejl, da rådet gjorde Meta opmærksom på sagen.

मामले के निर्णयों और नीति सलाहकार राय पर लौटें