Politikers kommentarer til demografiske ændringer

Opsummering

Tilsynsrådet har stadfæstet Metas afgørelse om at lade et videoklip forblive opslået, hvor den franske politiker Éric Zemmour diskuterer demografiske ændringer i Europa og Afrika. Indholdet overtræder ikke fællesskabsreglen om hadefuld retorik, da der ikke er noget direkte angreb på mennesker baseret på beskyttede karakteristika såsom race, etnicitet eller national oprindelse. Et flertal i rådet finder, at det er i overensstemmelse med Metas menneskerettighedsansvar at lade indholdet forblive opslået. Rådet anbefaler dog, at Meta offentligt præciserer, hvordan virksomheden skelner mellem immigrationsrelaterede diskussioner og skadelig retorik, herunder hadefulde konspirationsteorier, rettet mod mennesker baseret på deres migrationsstatus.

Om sagen

I juli 2023 slog en bruger, der er administrator for den franske politiker Éric Zemmours officielle Facebook-side, et videoklip op på siden, hvor politikeren diskuterer demografiske ændringer i Europa og Afrika. Klippet er en del af et længere videointerview med politikeren. I videoen udtaler Zemmour: "Since the start of the 20th century, there has been a population explosion in Africa" (Siden starten af det 20. århundrede har der været en befolkningseksplosion i Afrika). Han fortsætter med at sige, at mens den europæiske befolkning har været nogenlunde den samme på omkring 400 millioner mennesker, er den afrikanske befolkning steget til 1,5 milliarder mennesker, og at "so the power balance has shifted" (magtbalancen [derfor] har ændret sig). I opslagets billedtekst står der på fransk, at i 1900-tallet, "when there were four Europeans for one African, [Europe] colonized Africa" (da der var fire europæere for hver afrikaner, koloniserede [Europa] Afrika), og nu "there are four Africans for one European and Africa colonizes Europe" (er der fire afrikanere for hver europæer, og Afrika koloniserer Europa). Zemmours Facebook-side har omkring 300.000 følgere, og dette opslag var blevet set omkring 40.000 gange i januar 2024.

Zemmour har været genstand for adskillige retssager, med mere end én dom i Frankrig for at tilskynde til racehad og komme med racefornærmende kommentarer om muslimer, afrikanere og sorte. Han stillede op til præsidentvalget i 2022, men kom ikke videre end første runde. Det centrale i hans valgkampagne er teorien Den store udskiftning, som argumenterer for, at hvide europæiske befolkninger bevidst bliver udskiftet etnisk og kulturelt gennem migration og vækst i minoritetssamfund. Sprogeksperter bemærker, teorien og de termer, som er forbundet med den, "opfordrer til racisme, had og vold rettet mod indvandrere, ikke-hvide europæere og målretter specifikt mod muslimer." Videoen i opslaget nævner ikke specifikt teorien.

To brugere anmeldte indholdet for at overtræde Metas politik om hadefuld retorik, men da anmeldelserne ikke blev prioriteret til gennemgang i inden for en 48-timers periode, blev de begge automatisk lukket. Anmeldelser prioriteres af Metas automatiserede systemer i henhold til den forudsagte overtrædelses alvorsgrad, indholdets virale udbredelse (antal visninger) og sandsynligheden for en overtrædelse. En af brugerne appellerede derefter til Meta, hvilket førte til, at en af virksomhedens menneskelige evaluatorer besluttede, at indholdet ikke overtrådte Metas regler. Brugeren appellerede derefter til rådet.

Centrale konklusioner

Et flertal i rådet konkluderer, at indholdet ikke overtræder Metas fællesskabsregel om hadefuld retorik. Videoklippet indeholder et eksempel på beskyttet (omend kontroversiel) meningsytring om immigration og indeholder ingen opfordring til vold og retter heller ikke dehumaniserende eller hadefuldt sprog mod sårbare grupper. Selvom Zemmour tidligere er blevet retsforfulgt for hadefuldt sprogbrug, og temaerne i denne video ligner teorien Den store udskiftning, retfærdiggør disse fakta ikke fjernelse af et opslag, der ikke overtræder Metas regler.

For at der skulle have været tale om en overtrædelse, skulle opslaget have omfattet et "direkte angreb," der specifikt opfordrede til "ekskludering eller adskillelse" af en gruppe med et "beskyttet karakteristikum". Da Zemmours kommentarer ikke indeholder noget direkte angreb, og der hverken er en eksplicit opfordring til at ekskludere nogen gruppe fra Europa eller nogen udtalelse om afrikanere som en skadelig stereotyp, nogen krænkende bemærkninger eller noget andet direkte angreb, bryder de ikke Metas regler om hadefuld retorik. Rationalet om politikken gør det også klart, at Meta tillader kommentarer til og kritik af immigrationspolitikker, selvom det, der ikke deles offentligt, er, at virksomheden tillader opfordringer til ekskludering, når immigrationspolitikker diskuteres.

Rådet finder det dog betænkeligt, at Meta ikke betragter afrikanere som en gruppe med beskyttede karakteristika, da national oprindelse, race og religion er beskyttede både i henhold til Metas politikker og international menneskerettighedslovgivning. Afrikanere er nævnt i hele indholdet og tjener i denne video som en repræsentation af ikke-hvide afrikanere.

Rådet har også overvejet relevansen af politikken om farlige organisationer og individer i denne sag. Flertallet finder dog, at opslaget ikke overtræder denne politik, fordi der ikke er nok elementer til at gennemgå det som en del af et bredere voldsfremkaldende konspirationsnetværk. Meta definerer disse netværk som ikke-statslige aktører, som deler den samme missionserklæring og promoverer ubegrundede teorier, der hævder, at hemmelige planer fra magtfulde aktører står bag sociale og politiske problemer, og som er direkte forbundet med et mønster af skade i det virkelige liv.

Et mindretal i rådet finder, at Metas tilgang til indhold, der spreder skadelige konspirationsteorier, ikke er i overensstemmelse med formålene med de politikker, virksomheden har udarbejdet for at forhindre et miljø med ekskludering, der påvirker beskyttede minoriteter, både online og i det virkelige liv. I henhold til disse politikker modereres indhold, der involverer visse andre konspiratoriske narrativer, for at beskytte truede minoritetsgrupper. Selvom disse medlemmer af rådet mener, at kritik af emner såsom immigration bør være tilladt, er det netop, fordi evidensbaseret debat om dette emne er så relevant, at spredningen af konspirationsteorier såsom Den store udskiftning kan være skadelig. Det er ikke individuelle indholdselementer, men de kombinerede effekter af sådant indhold, der deles i stor skala og meget hurtigt, der forårsager den største udfordring for SoMe-virksomheder. Derfor er Meta nødt til at omformulere sine politikker, så virksomhedens tjenester ikke misbruges af dem, der fremmer konspirationsteorier, som forårsager skade online og i det virkelige liv.

Meta har undersøgt, hvordan man kunne imødegå hadefulde konspirationsteorier ved hjælp af politikken, men virksomheden besluttede, at dette i sidste ende ville føre til fjernelse af for meget politisk retorik. Rådet er bekymret over de manglende oplysninger fra Meta om denne proces.

Tilsynsrådets afgørelse

Tilsynsrådet stadfæster Metas afgørelse om at lade opslaget forblive opslået.

Rådet anbefaler, at Meta gør følgende:

• Gør ordlyden i fællesskabsreglen om hadefuld retorik mere detaljeret, i forhold til hvordan virksomheden skelner mellem immigrationsrelaterede debatter og skadelig retorik rettet mod mennesker baseret på deres migrationsstatus. Dette omfatter en forklaring af, hvordan Meta håndterer indhold, der spreder hadefulde konspirationsteorier, så brugerne kan forstå, hvordan virksomheden beskytter politisk tale om immigration, mens den imødegår den potentielle skade i det virkelige liv som følge af disse teorier.

*Sagsresuméer giver en oversigt over sager og har ingen præjudikatværdi.

Fuld sagsafgørelse

1.Opsummering af afgørelse

Tilsynsrådet stadfæster Metas afgørelse om at lade et opslag forblive opslået på den franske politiker Éric Zemmours officielle Facebook-side, der indeholder en video af Zemmour i et interview, hvor han diskuterer demografiske ændringer i Europa og Afrika. Rådet finder, at indholdet ikke overtræder Metas fællesskabsregel om hadefuld retorik, fordi det ikke direkte angriber mennesker på grundlag af beskyttede karakteristika, herunder race, etnicitet og national oprindelse. Et flertal i rådet finder, at Metas afgørelse om at beholde indholdet på Facebook er i overensstemmelse med virksomhedens menneskerettighedsansvar. Et mindretal i rådet finder, at Metas politikker er utilstrækkelige i forhold til at leve op til Metas menneskerettighedsansvar for at imødegå den betydelige trussel, der udgøres af skadelige og ekskluderende konspirationsteorier såsom Den store udskiftning. Rådet anbefaler, at Meta offentligt præciserer, hvordan virksomheden håndterer indhold, der spreder hadefulde konspirationsteorier, i betragtning af behovet for at beskytte retorik om immigration, og samtidig imødegår den potentielle skade i det virkelige liv som følge af sådanne skadelige konspirationsteorier.

2. Sagsbeskrivelse og -baggrund

Den 7. juli 2023 slog en bruger en video op på den franske politiker Éric Zemmours officielle, verificerede Facebook-side. I videoen, som er et 50-sekunders klip fra et længere interview på fransk, diskuterer Zemmour demografiske ændringer i Europa og Afrika. Brugeren, der slog videoen op, var administrator af siden, som har omkring 300.000 følgere. Zemmour stillede op til det franske præsidentvalg i 2022 og vandt omkring 7 % af stemmerne i første runde, men gik ikke videre. Før han stillede op til posten, var Zemmour fast klummeskribent på Le Figaro og andre aviser samt en uforbeholden tv-kommentator, der var berømt for sine provokationer af islam, immigration og kvinder. Som forklaret mere detaljeret nedenfor har han været involveret i flere retssager og fået en dom i nogle af dem på grund af disse kommentarer. Selvom Meta ikke anså brugeren, der slog videoen op, for at være en offentlig person, betragtede virksomheden Zemmour som en offentlig person.

I videoen udtaler Zemmour følgende: "Since the start of the 20th century, there has been a population explosion in Africa" (Siden starten af det 20. århundrede har der været en befolkningseksplosion i Afrika). Han udtaler, at mens den europæiske befolkning har været nogenlunde den samme på omkring 400 millioner mennesker, er den afrikanske befolkning steget til 1,5 milliarder mennesker, og at "magtbalancen [derfor] har ændret sig." I den franske tekst gentages påstandene fra videoen om, at "da der i 1900-tallet var fire europæere for hver afrikaner, var Afrika koloniseret af Europa," og nu "er der fire afrikanere for hver europæer, og Afrika koloniserer Europa. Disse tal sammenlignes med tal fra FN-organer, som er angivet nedenfor. Derudover er holdningen til disse tal hos et flertal i rådet beskrevet mere detaljeret i afsnit 8.2 nedenfor.

Da denne sag blev meddelt af rådet den 28. november 2023, var indholdet blevet set omkring 20.000 gange. I januar 2024 var indholdet blevet set omkring 40.000 gange og havde færre end 1000 reaktioner, hvoraf størstedelen var "Synes godt om", efterfulgt af "Elsker" og "Haha."

Den 9. juli 2023 anmeldte to brugere hver især, at indholdet overtrådte Metas politik om hadefuld retorik. Virksomheden lukkede automatisk begge anmeldelser, fordi de ikke blev prioriteret til gennemgang inden for en 48-timers periode. Meta forklarede, at anmeldelser prioriteres dynamisk til gennemgang baseret på faktorer såsom den forudsagte overtrædelses alvorsgrad, indholdets virale udbredelse (antal visninger af indholdet) og sandsynligheden for, at indholdet vil overtræde virksomhedens politikker. Indholdet blev ikke fjernet og forblev på platformen.

Den 11. juli 2023 appellerede den første person, der havde anmeldt indholdet, Metas afgørelse. Appellen blev vurderet af en menneskelig evaluator, som stadfæstede Metas oprindelige afgørelse om at lade indholdet forblive opslået. Den anmeldende bruger indsendte derefter en appel til Tilsynsrådet.

Ti dage før indholdet blev offentliggjort, skete skuddrabet på Nahel Merzouk, en fransk 17-årig af marokkansk og algerisk afstamning, der døde, efter at to politibetjente havde skudt ham på klos hold i en forstad til Paris den 27. juni 2023, hvilket udløste omfattende optøjer og voldelige protester i Frankrig. Protesterne, som var igangværende, da indholdet blev offentliggjort, var rettet mod politivold og den opfattede systemiske racediskrimination fra det franske politi. Disse protester var de seneste i en lang række af protester om politivold, der angiveligt ofte er rettet mod indvandrere af afrikansk oprindelse og andre marginaliserede samfundsgrupper i Frankrig.

Ifølge Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) er de primære ofre for racisme i Frankrig indvandrere, især dem af afrikansk oprindelse og deres efterkommere. I 2022 opfordrede Racediskriminationskomitéen (CERD) Frankrig til at yde en ekstraordinær indsats for effektivt at forebygge og bekæmpe racistisk hadefuld retorik og sagde, at "despite the State party’s efforts… the Committee remains concerned at how persistent and widespread racist and discriminatory discourse is, especially in the media and on the Internet" (på trods af myndighedernes bestræbelser ... er komitéen fortsat bekymret over, hvor vedvarende og udbredt den racistiske og diskriminerende diskurs er, især i medierne og på internettet). Komitéen er også "concerned at some political leaders’ racist remarks with regard to certain ethnic minorities, in particular Roma, Travellers, Africans, persons of African descent, persons of Arab origin and non-citizens" (bekymret over nogle politiske lederes racistiske bemærkninger med hensyn til visse etniske minoriteter, især romaer, afrikanere, personer af afrikansk afstamning, personer af arabisk oprindelse og ikke-statsborgere) (CERD/C/FRA/CO)/22-23, stk. 11).

Ifølge en rapport fra 1999 fra Afdelingen for Økonomiske og Sociale Anliggender under FN var Afrikas anslåede befolkningstal i år 1900 133 millioner. Data fra FN i 2022 anslår, at Afrikas befolkningstal i 2021 var omkring 1,4 milliarder. Rapporten anslår også, at befolkningstallet for Afrika i 2050 vil være tæt på 2,5 milliarder. Ifølge den samme rapport fra 1999 var befolkningen i Europa i år 1900 på ca. 408 millioner. Afdelingen for Økonomiske og Sociale Anliggender under FN anslår, at befolkningen i Europa i 2021 var på ca. 745 millioner, og at den vil falde til ca. 716 millioner i 2050.

I Frankrig, som i mange dele af verden, er ankomsten af et stort antal migranter fra andre lande blevet et af de mest markante emner i den politiske debat. I september 2023 var der omkring 700.000 flygtninge og asylansøgere i Frankrig, hvilket gør det til det tredjestørste værtsland i EU. Da rådet gennemgik denne sag, oplevede Frankrig storstilede protester og ophedet offentlig debat om migration, da parlamentet vedtog en ny immigrationslov, der blandt andet fastsætter migrationskvoter og strammer reglerne omkring familiesammenføring og adgang til sociale ydelser. Zemmour og hans parti har været meget aktive i disse debatter og talt for immigrationsrestriktioner.

Zemmour har været genstand for adskillige retssager og er flere gange blevet dømt af franske domstole for at tilskynde til racehad og komme med racefornærmende kommentarer i de senere år, som følge af hans udtalelser om muslimer, afrikanere, sorte og LGBTQIA+-personer. Zemmour er blevet dømt for tilskyndelse til racehad for kommentarer, han fremsatte i 2011 på tv, hvor han sagde, at "de fleste narkohandlere er sorte og arabere. Det er et faktum." For nylig fandt en domstol Zemmour skyldig i at tilskynde til racehad i 2020 og idømte ham en bøde på 10.000 euro for at have udtalt, at børnemigranter er "tyve, mordere, de er voldtægtsforbrydere. Det er alt, hvad de er. Vi burde sende dem tilbage." Han har opbrugt sin ret til at anke i en anden sag, hvor han blev dømt og idømt en bøde af kriminaldomstolen for at opfordre til diskrimination og religiøst had mod det franske muslimske samfund. Domfældelsen var baseret på udtalelser, han fremsatte i et tv-program i 2016 om, at muslimer skulle have "valget mellem islam og Frankrig", og at " vi i tredive år har oplevet en invasion, en kolonisering (...) det er også kampen om at islamisere et territorium, som ikke er, som normalt er et ikke-islamiseret land." I december 2022 fastslog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at dommen ikke krænkede Zemmours ytringsfrihed.

Selvom indholdet i denne sag ikke eksplicit nævner Den store udskiftning, er konceptet centralt i Zemmours politiske ideologi og blev i høj grad fremhævet i hans præsidentkampagne, hvor han lovede, at hvis han blev valgt, ville han oprette et "tilbagesendelsesministerium." Han sagde også, at han ville "sende en million" udlændinge tilbage på fem år. Ifølge uafhængige undersøgelser bestilt af rådet, som blev udført af eksperter i konspirationsteorier og fransk politik, tendenser på de sociale medier og lingvistik, hævder tilhængere af Den store udskiftning, at hvide europæiske befolkninger bevidst bliver udskiftet etnisk og kulturelt gennem migration og vækst i minoritetssamfund. Teorien insisterer på, at nutidens migration af ikke-hvide (og overvejende muslimske) mennesker fra ikke-europæiske lande (for det meste i Afrika og Asien) til Europa er en form for demografisk krigsførelse. Rådets eksperter understregede, at migration og stigningen i migration ikke bestrides faktuelt. Det er snarere den insisteren, der er på, at der er egentlige hemmelige planer bag eller en konspiration om at bringe ikke-hvide ind i Europa for at udskifte eller reducere andelen af hvide befolkninger, der gør Den store udskiftning konspiratorisk. Sprogeksperter, som rådet har konsulteret, har forklaret, at Den store udskiftning og de termer, som er forbundet med teorien, "opfordrer til racisme, had og vold rettet mod indvandrere, ikke-hvide europæere og målretter specifikt mod muslimer." En rapport fra EU's Netværk til Bevidstgørelse omkring Radikalisering bemærker, at den antisemitiske og antimuslimske stemning og, helt overordnet, den anti-immigrationsstemning, som spredes af personer, der fremmer Den store udskiftning, har ligget til grund for adskillige højtprofilerede solo-angriberes valg af mål i Europa i de seneste år. Rådets bestilte undersøgelser indikerede også, at teorien har inspireret til utallige voldelige hændelser rundt om i verden i de seneste år, herunder masseskyderiet i Christchurch, New Zealand, hvor 51 muslimer blev dræbt.

Et mindretal i rådet anser også det faktum, at voldelige højreekstremistiske protester har været tiltagende i Frankrig i løbet af det seneste år, som en vigtig kontekst. Efter det fatale knivstikkeri på en teenager under en festlig sammenkomst den 18. november i Crépol, et landsbysamfund i Frankrig, førte aktivister og højrefløjspartier an i voldelige protester, hvor demonstranter røg i fysisk sammenstød med politiet. De hævdede, at indvandrere og minoriteter var ansvarlige, på trods af at af de ni personer, der blev anholdt i forbindelse med knivstikkeriet, var otte franskmænd og en italiener. Tidligere indenrigsminister Gérald Darmanin sagde, at militsmedlemmer "seek to attack Arabs, people with different skin colors, speak of their nostalgia for the Third Reich" (søger at angribe arabere, mennesker med forskellige hudfarver, taler om deres nostalgi i forhold til Det tredje rige). Politikeren Sandrine Rousseau fra det franske parti De grønne sammenlignede disse protester med ratonnades, altså fysisk vold begået mod en etnisk minoritet eller en social gruppe, overvejende mod mennesker af nordafrikansk oprindelse. Den mest bemærkelsesværdige ratonnade fandt sted den 17. oktober 1961 under fredelige protester med algeriere, hvor 200 algeriere blev dræbt under en storm af politivold, og denne hændelse forbindes ofte med populariseringen af udtrykket. Ordet er dukket op gentagne gange i forskellige sammenhænge i Frankrig siden da. For eksempel sluttede franske politikere sig i december 2022 til brugere på sociale medier i fordømmelsen af gadevold og sammenlignede det med ratonnades efter VM-kampen mellem Frankrig og Marokko.

3. Tilsynsrådets bemyndigelse og arbejdsområde

Rådet har bemyndigelse til at gennemgå Metas afgørelse efter en appel fra den person, der tidligere havde anmeldt indholdet, blev stadig var online (artikel 2, afsnit 1 i charteret); artikel 3, afsnit 1 i vedtægterne).

Rådet kan stadfæste eller omstøde Metas afgørelse (artikel 3, afsnit 5 i charteret), og denne afgørelse er bindende for virksomheden (artikel 4 i charteret). Meta skal desuden vurdere muligheden for at anvende rådets afgørelse i forhold til identisk indhold med parallel kontekst (artikel 4 i charteret). Rådets afgørelse kan indeholde ikke-bindende anbefalinger, som Meta skal reagere på (artikel 3 i charteret, afsnit 4; artikel 4). Når Meta giver tilsagn om at handle på anbefalinger, overvåger rådet implementeringen af disse anbefalinger.

4.Kilder til bemyndigelse og vejledning

Følgende regler og fortilfælde har dannet grundlag for rådets analyse i denne sag:

I.Tilsynsrådets afgørelser

• Holocaust-benægtelse
• Samfundsvold i den indiske delstat Odisha
• Knin-tegnefilm
• Delt Al Jazeera-opslag
• Suspendering af den tidligere amerikanske præsident Trump
• Afbildning af Zwarte Piet

II.Metas indholdspolitikker

Hadefuld retorik

Rationalet om politikken i fællesskabsreglen om hadefuld retorik forklarer, at hadefuld retorik, hvilket defineres som et direkte angreb på personer på grundlag af beskyttede karakteristika, ikke er tilladt på platformen, fordi det skaber et intimiderende og ekskluderende miljø og i nogle tilfælde kan fremme vold i den virkelige verden. Politikken angiver blandt andet race, etnicitet, national oprindelse og religiøst tilhørsforhold som beskyttede karakteristika. Politikken forklarer, at angreb opdeles i to sværhedsgrader, hvor angreb i 1. grad er de mest alvorlige. Rationalet om politikken i fællesskabsreglen om hadefuld retorik forklarer også, at politikken beskytter flygtninge, migranter, indvandrere og asylansøgere mod de mest alvorlige angreb, men at Meta tillader kommentarer til og kritik af immigrationspolitikker. Metas interne vejledning til indholdsmoderatorer uddyber dette og forklarer, at virksomheden betragter status som migrant, indvandrer, flygtning og asylansøger som kvasibeskyttet. Det betyder, at Meta beskytter dem mod angreb i 1. grad, men ikke mod angreb i 2. grad i henhold til politikken om hadefuld retorik.

Politikken, der tidligere havde tre forskellige alvorsgrader, men nu kun har to af dem, forbyder i øjeblikket som en del af angreb i 2. grad ekskludering eller adskillelse i form af opfordringer til handling, hensigtserklæringer, ønsker eller betingede udsagn eller udsagn, der advokerer for eller støtter, hvilket defineres som: eksplicit ekskludering, hvilket f.eks. betyder at udstøde bestemte grupper eller sige, at de ikke har adgang. Meta afviste rådets anmodning om at offentliggøre yderligere oplysninger om virksomhedens interne vejledning til indholdsevaluatorer angående dette punkt.

I et Newsroom-opslag fra 2017 med titlen "Hard Questions: Who Should Decide What Is Hate Speech in an Online Global Community?" (Hårde spørgsmål: Hvem skal bestemme, hvad der er hadefuld retorik i et globalt onlinefællesskab?), som der linkes til nederst i rationalet om politikken i fællesskabsreglen om hadefuld retorik med teksten "Læs mere om vores tilgang til hadefuld retorik", anerkendte Meta, at politiske debatter om immigration ofte bliver en debat om hadefuld retorik, fordi to sider bruger et provokerende sprog. Virksomheden sagde, at efter at have gennemgået opslag på Facebook om migrationsdebatten globalt, "besluttede den at udvikle nye retningslinjer for at fjerne opfordringer til vold mod migranter eller dehumaniserende henvisninger til dem – såsom sammenligninger med dyr, til snavs eller til affald." Virksomheden opretholdt imidlertid "muligheden for, at folk kan udtrykke deres synspunkter om immigration i sig selv", da det er "yderst vigtigt for virksomheden at sikre, at Facebook forbliver et sted for legitim debat."

Farlige organisationer og individer

I rationalet om politikken i fællesskabsreglen om farlige organisationer og individer står der, at Meta ikke tillader organisationer eller individer, der proklamerer en voldelig mission eller er involveret i vold, at have en tilstedeværelse på Metas platforme. Der forklares også, at Meta vurderer disse enheder på baggrund af deres adfærd, både online og i det virkelige liv, og væsentligst, deres tilknytning til vold.

Fællesskabsreglen om farlige organisationer og individer forklarer, at Meta forbyder tilstedeværelsen af voldsfremkaldende konspirationsnetværk, som i øjeblikket defineres som ikke-statslige aktører, der: (i) "identificere[s] ved navn, missionserklæring, symbol eller delt ordforråd"; (ii) "[p]romoverer ubegrundede teorier, som forsøger at forklare de ultimative årsager til større sociale og politiske problemer, begivenheder og forhold med påstande om hemmelige plot fra to eller flere magtfulde aktører"; og (iii) "eksplicit fortaler for eller har være direkte knyttet til et mønster med fysisk skade i det virkelige liv fra tilhængere, der er motiverede af ønsket om at trække opmærksomhed til eller afhjælpe den angivelige skade, der identificeres i de ubegrundede teorier, der fremmes af netværket."

Rådets analyse af indholdspolitikkerne var også baseret på Metas tilsagn om at understøtte ytringsfriheden, hvilket virksomheden beskriver som en "væsentlig" værdi sammen med værdierne for sikkerhed og værdighed.

III. Metas menneskerettighedsansvar

De vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder (UNGP'er), som blev vedtaget af FN's menneskerettighedsråd i 2011, udgør en frivillig ramme for private virksomheders ansvar, hvad angår menneskerettigheder. I marts 2021 annoncerede Meta sin virksomhedspolitik om menneskerettigheder, hvori virksomheden genbekræftede sit tilsagn om at respektere menneskerettigheder i overensstemmelse med FN's vejledende principper. Rådets analyse af Metas menneskerettighedsansvar i denne sag blev udført på baggrund af følgende internationale regler:

• Retten til ytringsfrihed: Artikel 19, International konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR), artikel 20, stk. 2, ICCPR, Generel bemærkning nr. 34, Menneskerettighedskomitéen, 2011; FN's særlige rapportør (UNSR) for menings- og ytringsfrihed, rapporter: A/HRC/38/35 (2018) og A/74/486 (2019).
• Lighed og ikke-diskrimination: Artikel 2, stk. 1 og artikel 26 i ICCPR); Artikel 2, international konvention vedrørende afskaffelse af alle former for diskrimination på grund af race (ICERD); FN's Generalforsamling, resolution A/RES/73/195.
• Retten til livet: artikel 6, ICCPR.

5. Indsendelser fra brugere

Rådet modtog en indsendelse fra brugeren, der havde anmeldt indholdet og appelleret Metas afgørelse om at lade indholdet forblive opslået, som en del af sin appel til rådet. I indsendelsen skriver den appellerende bruger, at Zemmour forklarer både kolonisering og migration udelukkende i form af overbefolkning, hvilket brugeren klassificerede som "falske nyheder."

6. Metas indsendelser

Efter at rådet havde udvalgt denne sag, gennemgik Meta opslaget i henhold til politikken om hadefuld retorik sammen med fageksperter og fastslog, at virksomhedens oprindelige afgørelse om at lade indholdet forblive opslået var korrekt. Meta angav ikke yderligere oplysninger om det specifikke mandat eller vidensområderne for de eksperter, der havde udført denne yderligere gennemgang. Meta understregede, at for at indhold skal kunne betragtes som krænkende, kræver politikken både en gruppe med beskyttede karakteristika og et direkte angreb – og at påstandene om befolkningsændringer og kolonisering manglede disse elementer. Meta forklarede, at virksomheden ikke betragter påstanden om, at en gruppe "koloniserer" et sted for at være et angreb i sig selv, så længe det ikke er ensbetydende med en opfordring til ekskludering, og understregede, at den "ønsker at tillade borgere at debatterer deres nationers love og politikker, så længe denne debat ikke udgør angreb på sårbare grupper, som måtte være genstand for disse love." Endelig forklarede Meta, at indholdet ikke identificerer en gruppe med et beskyttet karakteristikum, fordi Zemmour refererer til "Afrika", et kontinent og dets lande, og at "politikken om hadefuld retorik ikke beskytter lande eller institutioner mod angreb."

Meta nægtede at ophæve fortroligheden i forbindelse med virksomhedens proces for udvikling af politikker vedrørende skadelige konspirationsteorier. Meta udtalte i stedet: "Vi har overvejet politikmæssige muligheder, der er specifikke for indhold, som diskuterer konspirationsteorier, og som ellers ikke overtræder vores eksisterende politikker. Vi har dog konkluderet, at en implementering af enhver af mulighederne for øjeblikket vil risikere at fjerne en betydelig mængde politisk retorik."

Rådet stillede Meta otte spørgsmål på skrift. Spørgsmålene dækkede Metas politikudvikling i forhold til Den store udskiftning; anvendeligheden af forskellige dele af politikken om hadefuld retorik og politikken om farlige organisationer og individer; og tidligere overtrædelser begået af Facebook-siden og brugeren bag opslaget. Meta besvarede seks af rådets spørgsmål, hvoraf to ikke blev besvaret tilfredsstillende. Efter at Meta ikke havde givet tilstrækkelige detaljer som svar på rådets indledende spørgsmål om politikudvikling i forhold til den store udskiftning, stillede rådet et opfølgende spørgsmål, som Meta svarede på med yderligere, men stadig ikke fyldestgørende, oplysninger.

7.Offentlige kommentarer

Tilsynsrådet modtog 15 offentlige kommentarer. Syv af kommentarerne blev indsendt fra USA og Canada, tre fra Europa, to fra Central- og Sydasien, en fra Mellemøsten og Nordafrika, en fra Asien og Stillehavsområdet og Oceanien og en fra Afrika syd for Sahara. Det samlede tal omfatter offentlige kommentarer, som enten var dubletter, eller som var blevet indsendt med samtykke til offentliggørelse, men som ikke opfyldte rådets betingelser for offentliggørelse. Offentlige kommentarer kan indsendes til rådet med eller uden samtykke til offentliggørelse, og med eller uden samtykke til tilskrivning (dvs. anonymt).

Indsendelserne dækkede hovedsageligt to temaer. For det første understregede flere kommentarer, at fjernelsen af indholdet, der er til gennemgang i denne sag, ville være ensbetydende med censur og endda kunne "medvirke til at øge vreden hos de borgere, der føler, at deres stemmer ikke bliver hørt" (PC-22009). For det andet indsendte to organisationer kommentarer, der understregede denne type indholds og specifikt Den store udskiftnings negative indvirkning i den virkelige verden. Begge disse kommentarer argumenterede for, at der er en sammenhæng mellem Christchurch-massakren og Den store udskiftning (PC-22013, Digital Rights Foundation; PC-22014, Global Project Against Hate and Extremism).

Klik her for at læse de indsendte offentlige kommentarer til denne sag.

8.Tilsynsrådets analyse

Rådet analyserede Metas indholdspolitikker, menneskerettighedsansvar og værdier for at afgøre, om indholdet i denne sag skulle fjernes. Rådet vurderede desuden konsekvenserne af denne sag på Metas generelle tilgang til indholdsstyring.

Rådet udvalgte denne sag som en mulighed for at gennemgå Metas tilgang til indhold rettet mod migranter i konteksten af en tiltagende global anti-immigrantions-retorik og ophedede offentlige debatter om immigrationspolitikker; især i betragtning af de udfordringer, der er forbundet med, i stort omfang, at skelne mellem skadeligt indhold og politisk retorik om immigrationspolitikker.

8.1 Overholdelse af Metas indholdspolitikker

Rådet konkluderer, at indholdet ikke overtræder Metas politikker. Dermed var Metas afgørelse om at lade indholdet forblive opslået på Facebook korrekt. Et mindretal i rådet mener dog, at Metas politikker klart skelnede mellem selv den hårdeste kritik af immigrationspolitikker og retorik, der involverer konspirationsteorier, som er skadelige for grupper med beskyttede karakteristika.

I.Indholdsregler

Hadefuld retorik

Et flertal i rådet konkluderer, at indholdet i denne sag ikke overtræder Metas fællesskabsregel om hadefuld retorik og faktisk er et eksempel på beskyttet, men kontroversiel, meningstilkendegivelse om emnet immigration. Klippet på 50 sekunder fra Zemmours interview, som brugeren havde slået op, indeholder ingen opfordring til vold, og det retter heller ikke dehumaniserende eller hadefuldt sprog mod sårbare grupper. Det faktum, at Zemmour tidligere er blevet retsforfulgt og dømt for hadefuld sprogbrug, eller at opslagets temaer minder om temaerne i Den store udskiftning – som mange mener har udløst vold mod migranter og medlemmer af minoritetsgrupper – er ikke en behørig begrundelse for at fjerne et opslag, der ikke overtræder Metas regler. Politikken kræver, at to elementer er til stede, for at indholdet kan anses for at være krænkende: (i) et "direkte angreb" og (ii) en gruppe med "beskyttede karakteristika", som det direkte angreb er rettet mod. Meta definerer "direkte angreb", blandt andre typer retorik, som "ekskludering eller adskillelse i form af opfordringer til handling" som nærmere forklaret i afsnit 4 ovenfor. Desuden gør rationalet om politikken det klart, at Meta tillader kommentarer til og kritik af immigrationspolitikker.

Efter flertallets opfattelse fokuserer Zemmours kommentarer i videoen hovedsageligt på formodede demografiske oplysninger, han præsenterer om Afrika, Europa og "kolonisering". Videoen indeholder, blandt andre påstande, udsagnene, "Så magtbalancen er vendt," og "Når der nu er fire afrikanere for hver europæer, hvad sker der så? Afrika koloniserer Europa, og især Frankrig." Zemmours kommentarer indeholder ikke noget direkte angreb, og faktisk bruger han ikke udtrykket "Den store udskiftning" og refererer heller ikke direkte til teorien. Der er ingen eksplicit opfordring til at ekskludere nogen gruppe fra Europa, ej heller noget udsagn om afrikanere, som er en skadelig stereotyp, en krænkende bemærkning eller et andet direkte angreb. Rådet finder det dog betænkeligt, at Meta ikke betragter afrikanere som en gruppe med beskyttede karakteristika, da national oprindelse, race og religion er beskyttede karakteristika både i henhold til Metas politikker og international menneskerettighedslovgivning. Afrikanere er nævnt i hele indholdet. Afrika er et kollektiv af nationer – således refererer "afrikanere" til folk, der er statsborgere i afrikanske lande. I konteksten af Zemmours tidligere kommentarer og debatter om migration i Frankrig tjener udtrykket "afrikanere" desuden som en repræsentation af ikke-hvide afrikanere, især sorte og muslimske afrikanere.

Farlige organisationer og individer

Et flertal i rådet konkluderer også, at indholdet ikke overtræder Metas politik om farlige organisationer og individer som følge af manglen på de elementer, der kræves for at vurdere netop dette indhold som en del af et bredere voldsfremkaldende konspirationsnetværk.

Som forklaret i afsnit 6 ovenfor overvejede Meta bestemte politikmæssige muligheder for indhold, som diskuterer konspirationsteorier, og som ellers ikke overtræder nogen politikker, men konkluderede, at implementering af mulighederne for øjeblikket ville skabe risiko for at fjerne en betydelig mængde politisk retorik. Rådet udtrykker bekymring over de manglende oplysninger fra Meta som svar på rådets spørgsmål om denne politikudviklingsproces. Rådet bemærker, at virksomheden ikke har givet nogen specifikke oplysninger om de undersøgelser, den har foretaget, de oplysninger, den har indsamlet, hvem den har rakt ud til, de typer eksperter, der er blevet konsulteret, eller de forskellige politikmæssige muligheder, den har analyseret. Rådet er også bekymret over, at Meta valgte ikke at dele oplysninger om politikudviklingsprocessen og dens resultater med offentligheden.

Et mindretal i rådet forstår, at på trods af at indholdet implicit retter sig mod adskillige overlappende grupper med beskyttede karakteristika (sorte, arabere og muslimer), som det i øjeblikket er formuleret, så forbyder reglerne i Metas politik om hadefuld retorik og politik om farlige organisationer og individer ikke indhold som dette. At opslaget kun gentager de mere "spiselige" dele af Den store udskiftning er dog ikke afgørende. I rådets afgørelse i sagen Suspendering af den tidligere amerikanske præsident Trump fremhævede rådet, at Meta "skal vurdere opslag fra indflydelsesrige brugere i kontekst og i henhold til den måde, de formentlig vil blive opfattet, selvom budskabet er indsvøbt i et sprog, som er sammensat for at fralægge sig ansvar."

Ikke desto mindre gælder det for et mindretal i rådet, som det vil blive forklaret nærmere i afsnit 8.3, at Metas tilgang til indhold, der spreder skadelige konspirationsteorier såsom Den store udskiftning, ikke er i overensstemmelse med målene for de forskellige politikker, som virksomheden har udformet for at forhindre skabelsen af et intimiderende og ekskluderende miljø, der påvirker beskyttede minoriteter, og for at beskytte dem mod skade online og i det virkelige liv. Selvom et mindretal i rådet er yderst enig i, at Metas politikker bør tillade kritik af og debatter om alle spørgsmål (såsom immigration), der er relevante i demokratiske samfund, bør de også etablere klare værn for at forhindre spredningen af implicitte eller eksplicitte angreb på sårbare grupper under hensyntagen til den skade i det virkelige liv, som visse konspiratoriske narrativer medfører, f.eks. Den store udskiftning.

II. Gennemsigtighed

Meta giver et vist indblik i, hvordan virksomheden håndterer immigrationsrelateret indhold i Gennemsigtighedscenter under fællesskabsreglen om hadefuld retorik, hvori virksomheden forklarer, at flygtninge, migranter, indvandrere og asylansøgere er beskyttet mod de mest alvorlige angreb. I et Newsroom-opslag fra 2017, der linkes til i rationalet om politikken i politikken om hadefuld retorik, giver Meta nogle yderligere oplysninger. Virksomheden forklarer dog ikke eksplicit, hvordan den håndterer indhold relateret til Den store udskiftning. Opslaget fra 2017 har oplysninger, der er relevante for emnet, men som ikke er blevet opdateret efter politikudviklingsprocessen i 2021, som er nævnt i afsnit 6 ovenfor. Meta forklarer heller ikke eksplicit i sin offentliggjorte politik, at opfordringer til ekskludering er tilladt i forbindelse med debatter om immigration. Det er heller ikke klart, hvordan implicitte eller slørede angreb i denne sammenhæng håndteres.

8.2 Overholdelse af Metas menneskerettighedsansvar

Et flertal i rådet finder, at det er i overensstemmelse med Metas menneskerettighedsansvar at lade indholdet forblive opslået. Et mindretal mener, at for at der kan være overensstemmelse med Metas menneskerettighedsansvar, skal virksomheden omformulere sine politikker, så dens tjenester ikke misbruges af dem, der promoverer konspirationsteorier, som forårsager skade online og i det virkelige liv.

Ytringsfrihed (Artikel 19, ICCPR)

Artikel 19 i ICCPR giver en bred beskyttelse af retten til at ytre sig frit, herunder friheden til at søge, modtage og videregive oplysninger og idéer af enhver art, herunder politisk diskurs og kommentarer til offentlige anliggender (Generel bemærkning nr. 34, punkt 11). Menneskerettighedskomitéen har udtalt, at omfanget af denne ret "omfatter selv udtryk, der kan anses for at være dybt stødende, selvom sådanne udtryk kan begrænses i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 19, stk. 3 og artikel 20" for at beskytte andres rettigheder eller omdømme eller for at forbyde tilskyndelse til diskrimination, fjendtlighed eller vold (Generel bemærkning nr. 34, punkt 11).

I forbindelse med offentlige debatter om migration har FN's Generalforsamling understreget sit tilsagn om at "beskytte ytringsfriheden i overensstemmelse med international lovgivning og anerkender, at en åben og fri debat bidrager til en komplet forståelse af alle aspekter af migration." Generalforsamlingen har endvidere givet tilsagn om at "fremme en åben og evidensbaseret offentlig diskurs om migration og migranter i samarbejde med alle dele af samfundet, der genererer en mere realistisk, human og konstruktiv opfattelse i denne henseende" (A/RES/73/195, stk. 33). Immigration og relaterede politikker – stærkt omstridte og relevante for politiske processer ikke kun i Frankrig, men på globalt plan – er legitime debatemner på Metas platforme. For flertallet ville et forbud mod denne form for retorik på Metas platforme – i betragtning af de potentielle konsekvenser for den offentlige debat – være en klar krænkelse af ytringsfriheden og en farlig præcedens. For et mindretal i rådet er det netop, fordi åbne og evidensbaserede debatter om immigration er så relevante for et demokratisk samfund, at udbredelsen af konspirationsteorier såsom Den store udskiftning på SoMe-platforme kan være så skadelig. Som rapporteret af Institute for Strategic Dialogue omfatter metoderne, der er blevet brugt til at udsprede teorien, "dehumaniserende racistiske memes, forvrængning og fejlrepræsentation af demografiske data og brug af afkræftet videnskab."

Såfremt en stat indfører begrænsninger af ytringsfriheden, skal de opfylde kravene om lovlighed, legitimt formål og nødvendighed og proportionalitet (artikel 19, stk. 3 i ICCPR). Disse krav omtales ofte som en tredelt test. Rådet anvender denne struktur til at fortolke Metas frivillige tilsagn om beskyttelse af menneskerettigheder, både i forbindelse med afgørelser om individuelt indhold, der er ved at blive gennemgået, og hvad det siger om Meta i bredere forstand i forhold til indholdsstyring. Som FN's særlige rapportør om ytringsfrihed har udtalt, gælder det, at selvom "virksomheder ikke har samme forpligtelser som regeringer, så er deres indvirkning af en sådan art, at det kræver, at de tager stilling til samme slags spørgsmål angående beskyttelse af deres brugeres ret til ytringsfrihed" ( A/74/486, stk. 41).

I. Lovlighed (reglernes tydelighed og tilgængelighed)

Lovlighedsprincippet kræver, at regler, der begrænser udtryk, skal være tilgængelige og klare, formuleret med tilstrækkelig præcision til at gøre det muligt for en person at regulere sin adfærd i overensstemmelse hermed (Generel bemærkning nr. 34, punkt 25). Derudover må disse regler "ikke give uhindret diskretion for at begrænse ytringsfriheden for dem, der tynges af håndhævelsen, og skal "yde tilstrækkelig vejledning til de personer, der er beskæftiget med håndhævelsen af dem, for at afklare, hvilke typer udtryk der er begrænset i passende grad, og hvilke typer der ikke er" (Ibid). I forbindelse med regler, der regulerer ytringer online, har FN's særlige rapportør om ytringsfrihed udtalt, at det skal fremgå tydeligt og specifikt (A/HRC/38/35, stk. 46). Folk, der bruger Metas platforme, bør kunne tilgå og forstå reglerne, og indholdsevaluatorer bør have klare retningslinjer vedrørende håndhævelsen.

Ingen af Metas nuværende politikker forbyder "specifikt og klart" indholdet i denne sag. For et flertal i rådet vil en almindelig bruger, der læser fællesskabsreglen om hadefuld retorik eller Metas "Hard Questions"-blogindlæg2017 (linket i fællesskabsreglen), sandsynligvis få det indtryk, at kun de mest alvorlige angreb på indvandrere og migranter vil blive fjernet, da Meta tydeligt angiver, at virksomheden ønsker at tillade kommentarer til og kritik af immigrationspolitikker på sine platforme. Flertallet i rådet finder, at denne tilsagn er i overensstemmelse med Metas menneskerettighedsansvar. For et mindretal har politikken om hadefuld retorik til formål at forhindre skabelsen af et intimiderende og adskillende miljø, hvilket hadefulde konspirationsteorier såsom Den store udskiftning bidrager til. I betragtning af at indhold, der involverer sådanne teorier, normalt er rettet mod sårbare grupper og minoritetsgrupper og udgør et angreb på deres værdighed, kan en almindelig bruger forvente beskyttelse mod denne type indhold i henhold til Metas politik om hadefuld retorik.

Metas nuværende politik om farlige organisationer og individer har ingen bestemmelser, der forbyder indholdet i denne sag. For flertallet gælder det, at selvom Meta specifikt og klart har forbudt indhold relateret til Den store udskiftning på sine platforme, går indholdet i denne sag ikke så langt som at nævne teorien ved navn eller uddybe elementer af teorien på måder, der kunne betragtes som konspiratorisk og skadeligt. Opslaget hævder ikke, at migrationsstrømme af bestemte grupper af mennesker til Europa er en del af en hemmelig plan, der involverer aktører med skjulte dagsordener.

II.Legitimt formål

Enhver begrænsning af ytringsfriheden bør også have mindst et af de legitime mål, der er anført i ICCPR, som omfatter beskyttelse af "andres rettigheder". "Begreberne 'ret'/'rettigheder' omfatter menneskerettigheder som anerkendt i konventionen og mere generelt i international menneskerettighedslovgivning" (Generel bemærkning nr. 34, punkt 28).

I flere afgørelser har rådet konstateret, at Metas politik om hadefuld retorik, som har til formål at beskytte folk mod den skade, der forårsages af hadefuld retorik, har det legitime formål, der er anerkendt af internationale menneskerettighedslove og -standarder (se afgørelsen i sagen Knin-tegnefilm). Den beskytter retten til liv (artikel 6, stk. 1, ICCPR) samt retten til lighed og ikke-diskrimination, herunder baseret på race, etnicitet og national oprindelse (artikel 2, stk. 1, ICCPR; artikel 2, ICERD). Rådet har også tidligere konstateret, at Metas politik om farlige organisationer og individer søger at forhindre og afbryde skade i den virkelige verden med det legitime mål at beskytte andres rettigheder (se afgørelsen i sagen Delt Al Jazeera-opslag). Omvendt har rådet gentagne gange bemærket, at det ikke er et legitimt mål at begrænse ytringsfriheden udelukkende med det formål at beskytte enkeltpersoner mod krænkelse (se Afbildning af Zwarte Piet, som henviser til FN's særlige rapportør om ytringsfrihed, rapport A/74/486, stk. 24, og Suspendering af den tidligere amerikanske præsident Trump), da den værdi, som international menneskerettighedslovgivning tillægger uhæmmede ytringer, er høj (Generel bemærkning nr. 34, punkt 38).

III. Nødvendighed og proportionalitet

Princippet om nødvendighed og proportionalitet foreskriver, at alle begrænsninger af ytringsfriheden "skal være passende for at opnå deres beskyttende funktion. De skal være det mindst indgribende instrument blandt dem, der kan opnå deres beskyttende funktion, [og] de skal være proportionelle med interessen, der skal beskyttes" (Generel bemærkning nr. 34, punkt 34). De muligheder, en virksomhed som Meta har for at reagere, er forskellige fra dem, en stat har, og repræsenterer ofte mindre alvorlige rettighedskrænkelser end f.eks. strafferetlige afgørelser. Som en del af deres menneskerettighedsansvar bør SoMe-virksomheder overveje en række mulige svar på problematisk indhold ud over sletning, for at sikre at begrænsninger skræddersys (A/74/486, stk. 51).

I analysen af de risici, som potentielt voldeligt indhold medfører, følger rådet den seks-delte test, som er beskrevet i Rabat-handlingsplanen, der omhandler opfordring til diskrimination, fjendtlighed eller vold (OHCHR, A/HRC/22/17/Add.4, 2013). Testen tager hensyn til kontekst, taler, hensigt, indhold og form, det omfang, ytringen er blevet udbredt i, og sandsynligheden for nært forestående skade.

For flertallet i rådet er fjernelse af indholdet i denne sag hverken nødvendig eller forholdsmæssig. Rabat-testen understreger indholdet og retorikken som "et kritisk element i tilskyndelse." I indholdet, der gennemgås i denne sag, er Zemmours kommentarer, som de er gengivet i det 50 sekunder lange klip, som brugeren har havde slået op, ikke direkte relateret til de konspiratoriske elementer i Den store udskiftning, og videoen indeholder ikke provokerende elementer såsom voldelige billeder. Kommentarerne og billedteksten indeholder heller ingen direkte opfordringer til vold eller ekskludering. Flertallet mener, at det ville krænke ytringsfriheden at udelukke politisk kontroversielt indhold på baggrund af udtalelser, som taleren er kommet med andre steder. Flertallet betragter de tal, som Zemmour nævner, som kun en anelse overdrevne. Flertallet bemærker også, at hovedemnet i Zemmours udtalelser i videoen er immigration, måske et af nutidens mest markante politiske spørgsmål.

For et mindretal i rådet er indholdet i denne sag ikke i strid med Metas nuværende politikker (se afsnit 8.1). Virksomheden har dog udformet et sæt politikker, der har til formål at forhindre skabelsen af et ekskluderende og intimiderende miljø, der ikke kun påvirker beskyttede minoriteter online (påvirker ekskluderede gruppers stemmer) men også i det virkelige liv. I henhold til disse politikker modereres antisemitiske narrativer og narrativer i forhold til hvidt overherredømme samt indhold fra voldsfremkaldende konspirationsnetværk. Fjernelse af sådant indhold er i overensstemmelse med Metas menneskerettighedsansvar. Som forklaret i afsnit 2 ovenfor argumenterer Den store udskiftning for, at der findes en bevidst hemmelig plan om at opnå udskiftning af hvide befolkninger i Europa til fordel for migrantbefolkninger, hovedsageligt fra Afrika og Asien. Udbredelsen af narrativer relateret til Den store udskiftning har bidraget til tilskyndelse til racisme, had og vold rettet mod indvandrere, ikke-hvide europæere og muslimer. Et mindretal i rådet understreger, at det ikke blot er en abstrakt idé eller en kontroversiel mening, men snarere en typisk konspirationsteori, der fører til skade online og i det virkelige liv. Den bidrager uden tvivl til at skabe en atmosfære af ekskludering og intimidering af visse minoriteter. Beviset for den skade, der frembringes af den samlede eller kumulative, skalerede og meget hurtige cirkulation af antisemitisk indhold på Metas platforme, som nævnt i sagen Holocaust-benægtelse, svarer til beviset for den skade, der frembringes af Den store udskiftning, som nævnt i afsnit 2. Af disse grunde finder et mindretal, at det ikke er i overensstemmelse med princippet om ikke-diskriminering og Metas værdier om sikkerhed og værdighed, at Meta har besluttet at beskytte visse truede minoritetsgrupper mod ekskludering og diskrimination forårsaget af konspiratoriske narrativer og samtidig ikke beskytter andre grupper i en lignende risikosituation. Et mindretal i rådet fandt ingen tungtvejende grund til at skelne mellem Metas tilgang til Den store udskiftning og virksomhedens tilgang til andre af de ovennævnte konspiratoriske narrativer, som Meta modererer i overensstemmelse med sit menneskerettighedsansvar.

For et mindretal i rådet er den største udfordring, som SoMe-virksomheder står over for i forhold til ovenstående, ikke indhold individuelt set, men snarere akkumuleringen af skadeligt indhold, der deles i stort omfang og med høj hastighed. Rådet har forklaret, at "moderering af indhold for at imødegå den kumulative skade som følge af hadefuld retorik, selv når ytringen ikke direkte tilskynder til vold eller diskrimination, kan være i overensstemmelse med Metas menneskerettighedsansvar under visse omstændigheder" (se afgørelserne i Afbildning af Zwarte Piet og Samfundsvold i den indiske delstat Odisha). I 2022 udtrykte CERD sin bekymring "over, hvor vedvarende og udbredt racistisk og diskriminerende diskurs er [i Frankrig], især i medierne og på internettet." For et mindretal skaber akkumuleringen af indhold relateret til Den store udskiftning "et miljø, hvor voldshandlinger med større sandsynlighed vil blive tolereret og reproducere diskrimination i et samfund" (se afgørelserne i Afbildning af Zwarte Piet og Samfundsvold i den indiske delstat Odisha). Mindretallet fremhæver, at i henhold til FN's vejledende principper bør "virksomheder være særligt opmærksomme på en hvilken som helst indvirkning på menneskerettigheder for individer fra grupper og befolkninger, der kan have en øget risiko for sårbarhed og marginalisering" (FN's vejledende principper, princip 18 og 20). Som nævnt i afsnit 2 ovenfor er de primære ofre for racisme i Frankrig indvandrere, især dem af afrikansk oprindelse og deres efterkommere. I et interview fra 2023 delte den franske indenrigssikkerhedsminister sin overbevisning om, at ekstremistiske grupper, inklusive dem, der mener, at de er nødt til at gribe ind for at stoppe "den store udskiftning," udgør en alvorlig trussel i landet.

Selvom Meta udtalte, at moderering af indhold relateret til konspirationsteorier ville risikere at fjerne "en uacceptabel mængde politisk retorik," bemærkede et mindretal i rådet, at virksomheden ikke fremlagde nogen beviser eller data til støtte for denne påstand. Desuden forklarede Meta ikke, hvorfor dette er tilfældet med indhold om Den store udskiftning, men ikke med f.eks. indhold om hvidt overherredømme eller antisemitisk indhold, da disse også kunne ses som spredning af konspirationsteorier. På baggrund af ovenstående årsager mener et mindretal, at Meta er nødt til at gennemgå sine politikker for at imødegå indhold, der promoverer Den store udskiftning, medmindre virksomheden har tilstrækkelige beviser: (i) til at udelukke skaden som følge af spredningen af denne type indhold, som nævnt i denne afgørelse; eller (ii) til at påvise, at virkningen af at moderere denne type indhold med beskyttet politisk retorik ville være uforholdsmæssigt. Som et forholdsmæssigt svar kunne Meta, blandt andre muligheder, overveje at oprette en politik, der kun gælder ved eskalering, for at tillade fjernelse af indhold, der åbent udtrykker støtte til Den store udskiftning, uden at påvirke beskyttet politisk retorik eller overveje at udpege aktører, der eksplicit er involveret i Den store udskiftning, som en del af et voldsfremkaldende konspirationsnetværk i henhold til Metas politik om farlige organisationer og individer.

Flertallet er skeptisk, i forhold til at der kan udformes en politik, som dette indhold ville være i strid med, hvilket kunne opfylde kravene om lovlighed, nødvendighed og proportionalitet, især i betragtning af manglen på ordene "Den store udskiftning" eller andre variationer heraf i indholdet. Et forsøg på at fjerne sådant indhold, selvom det tolkes som en kodet reference, ville resultere i fjernelse af betydelige mængder af beskyttet politisk retorik. Indhold, der umiddelbart er beskyttet, bør ikke fjernes, alene fordi det er associeret med andet indhold enten på grund af talerens identitet eller ligheden med hadefulde ideologier.

9. Tilsynsrådets afgørelse

Tilsynsrådet stadfæster Metas afgørelse om at tillade indholdet.

10. Anbefalinger

Gennemsigtighed

1. Meta bør gøre ordlyden i fællesskabsreglen om hadefuld retorik mere detaljeret, i forhold til hvordan virksomheden skelner mellem immigrationsrelaterede debatter og skadelig retorik rettet mod mennesker baseret på deres migrationsstatus. Dette omfatter en forklaring af, hvordan virksomheden håndterer indhold, der spreder hadefulde konspirationsteorier. Dette er nødvendigt, for at brugerne kan forstå, hvordan Meta beskytter politisk retorik om immigration, samtidig med at virksomheden imødegår den potentielle skade i det virkelige liv som følge af hadefulde konspirationsteorier.

Rådet vil betragte dette som implementeret, når Meta offentliggør en opdatering med en forklaring af, hvordan virksomheden griber immigrationsdebatter an i forbindelse med Den store udskiftning, og linker tydeligt til opdateringen i Gennemsigtighedscenter.

*Proceduremæssig bemærkning:

Tilsynsrådets afgørelser udarbejdes af paneler bestående af fem medlemmer og godkendes af et flertal i rådet. Rådets afgørelser er ikke nødvendigvis udtryk for alle medlemmernes personlige meninger.

I forbindelse med denne sagsafgørelse blev der udført uafhængige undersøgelser på vegne af rådet. Rådet fik desuden assistance fra Duco Advisors, der er et rådgivningsfirma med fokus på geopolitik, tillid og sikkerhed samt teknologi. Memetica, en organisation, der udfører søgning i offentligt tilgængelige kilder for at finde tendenser på sociale medier, har også bidraget med analyser. Sproglig ekspertise fra Lionbridge Technologies, LLC, hvis specialister er flydende på mere end 350 sprog og arbejder fra 5.000 byer i hele verden.

Voltar para Decisões de Casos e Pareceres Consultivos sobre Políticas