Tigray Communication Affairs Bureau

Denne afgørelse er også tilgængelig på amharisk, oromo og tigrinsk.

ሙሉ ውሳኔውን በአማርኛ ለማንበብ፣ እዚህ ይጫኑ።

Murtii guutuu kan Afaan Oromoo dubbisuuf as tuqi

ብትግርኛ እተገብረ ውሳነ ምሉእ ከተንብቦ እንተ ደሊኻ ኣብዚ ጠውቕ።

Sagsresumé

Tilsynsrådet har stadfæstet Meta afgørelse om at fjerne et opslag, der truede med vold i konflikten i Etiopien. Indholdet overtrådte Metas fællesskabsregel om vold eller opfordring til vold, og fjernelsen af det var i overensstemmelse med virksomhedens ansvar inden for menneskerettighedsområdet. Overordnet set vurderede rådet, at Meta skal gøre mere for at leve op til sit ansvar inden for menneskerettighedsområdet i konfliktsituationer, og rådet giver politikanbefalinger for at håndtere dette.

Om sagen

Den 4. februar 2022 henviste Meta en sag til rådet vedrørende indhold, som blev slået op på Facebook i en periode med tiltagende vold i konflikten i Etiopien, hvor tigrayanske styrker og regeringsstyrker har kæmpet mod hinanden siden november 2020.

Opslaget dukkede op på den officielle side for Tigray Regional State's Communication Affairs Bureau og blev set mere end 300.000 gange. Det nævner de tab, som de føderale styrker har lidt, og opfordrer den nationale hær til at "turn its gun" (pege våbnene) mod "the Abiy Ahmed group" (Abiy Ahmed-gruppen). Abiy Ahmed er Etiopiens premierminister. Opslaget opfordrer desuden regeringsstyrkerne til at overgive sig og nævner, at de vil dø, hvis de nægter.

Efter at indholdet var blevet anmeldt af brugere og identificeret af Metas automatiske systemer, blev det vurderet af to amharisk-talende evaluatorer. De fastslog, at opslaget ikke overtrådte Metas politikker, og lod det forblive på platformen.

På daværende tidspunkt drev Meta et Integrity Product Operations Center (IPOC) for Etiopien. Meta bruger IPOC'er til at forbedre ordstyringen i højrisikosituationer. De drives i kort tid (dage eller uger) og samler eksperter for at overvåge Metas platforme og tage hånd om eventuelle krænkelser. Gennem IPOC'et blev opslaget sendt til ekspertgennemgang, som konkluderede, at det overtrådte Metas politik om vold eller opfordring til vold, og fjernet to dage senere.

Konklusioner

Rådet er enig i Metas afgørelse om at fjerne opslaget fra Facebook.

Konflikten i Etiopien har været præget af sekterisk vold og krænkelser af international lov. I denne kontekst og i betragtning af sidens profil og rækkevidde er der høj risiko for, at opslaget kunne have ført til yderligere vold.

Som følge heraf er rådet enig i, at opslaget skal fjernes på baggrund af Metas fællesskabsregel om vold eller opfordring til vold, som forbyder "hensigtserklæringer om at begå grov vold." Fjernelsen er også i tråd med Metas værdier; i betragtning af omstændighederne har værdierne "sikkerhed" og "værdighed" forrang for værdien "ytringsfrihed". Rådet finder desuden, at fjernelse af opslaget er i overensstemmelse med Metas menneskerettighedsansvar og er en berettiget begrænsning af ytringsfriheden.

Meta har længe været klar over, at virksomhedens platforme er blevet brugt til at sprede hadefuld retorik og anspore til vold i konflikter. Virksomheden har truffet positive foranstaltninger for at forbedre indholdsstyringen i nogle konfliktområder. Overordnet set finder rådet dog, at Meta har et menneskerettighedsansvar for at etablere et principielt, gennemsigtigt system til indholdsstyring i konfliktzoner for at mindske risikoen for, at virksomhedens platforme bliver brugt til at tilskynde til vold eller krænkelser af international lov. Virksomheden skal gøre mere for at leve op til dette ansvar.

Meta giver eksempelvis utilstrækkelige oplysninger om, hvordan virksomheden implementerer sin politik om vold eller opfordring til vold i væbnede konflikter, hvilke politikundtagelser der er tilgængelige, eller hvordan de bruges. Virksomhedens nuværende tilgang til indholdsstyring i konfliktzoner tyder på inkonsekvens. Observatører har anklaget virksomheden for at behandle konflikten mellem Rusland og Ukraine anderledes end andre.

Selvom Meta nævner, at virksomheden udarbejder et register over "udsatte" lande, som danner grundlag for dens allokering af ressourcer, giver virksomheden ikke tilstrækkelige oplysninger til, at rådet kan evaluere retfærdigheden eller effektiviteten af denne proces. IPOC'et i dette tilfælde førte til, at indholdet blev fjernet. Indholdet forblev dog på platformen i to dage. Dette tyder på, at systemet med "udsatte" lande og IPOC'erne er utilstrækkelige i håndteringen af konfliktsituationer. Ifølge Meta er IPOC'er "ikke beregnet til at være en holdbar, langsigtet løsning på håndteringen af en årelang konflikt." Rådet finder, at Meta kan være nødt til at investere i en mere holdbar mekanisme.

Tilsynsrådets afgørelse

Tilsynsrådet stadfæster Metas afgørelse om at fjerne opslaget.

Rådet fremsætter desuden følgende anbefalinger:

• Meta bør offentliggøre oplysninger om sin krisepolitikprotokol i Gennemsigtighedscenter.
• Meta bør vurdere gennemførligheden af at etablere en holdbar intern mekanisme, der giver virksomheden den ekspertise, kapacitet og koordinering, der kræves for at gennemgå og reagere effektivt på indhold under en konflikt.

*Sagsresuméer giver en oversigt over sagen og har ingen præjudikatværdi.

Fuld sagsafgørelse

1. Oversigt over afgørelse

Tilsynsrådet stadfæster Metas afgørelse om at fjerne indholdet fra Facebook for overtrædelse af fællesskabsreglen om vold eller opfordring til vold. Rådet mener, at fjernelse af indholdet i denne sag er overensstemmende med Metas menneskerettighedsansvar i en væbnet konflikt. Rådet finder desuden, at Meta har et ansvar for at etablere et principielt og gennemsigtigt system til indholdsstyring i konfliktzoner for at mindske risiciene for, at virksomhedens platforme bliver brugt til at tilskynde til vold eller begå krænkelser af international menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret. Rådet gentager behovet for, at Meta iværksætter alle foranstaltninger, som skal sikre, at virksomheden overholder sit ansvar for at udføre due diligence i forbindelse med menneskerettigheder i denne sammenhæng.

2. Sagsbeskrivelse og -baggrund

Den 4. februar 2022 henviste Meta en sag til rådet vedrørende indhold, der var blevet slået op på Facebook den 5. november 2021. Indholdet blev slået op af Tigray Communication Affairs Bureaus side, der kalder sig selv den officielle side for Tigray Regional State Communication Affairs Bureau (TCAB). Indholdet var slået op på amharisk, den føderale regerings officielle arbejdssprog. TCAB er et ministerium under den tigrayanske regionale regering. Siden november 2020 har Tigray People's Liberation Front (TPLF) og Den Føderale Demokratiske Republik Etiopien ("føderal regering") været involveret i en væbnet konflikt. TPLF er det regerende parti i Tigray, mens de tigrayanske forsvarsstyrker er TPLF's væbnede fløj.

Opslaget taler om de tab, som de føderale nationale forsvarsstyrker har lidt under ledelsen af premierministeren Abiy Ahmed i den væbnede konflikt med TPLF. Opslaget opfordrer den nationale hær til at "turn its gun towards the fascist Abiy Ahmed group" (pege våbnene mod den fascistiske Abiy Ahmed-gruppe) som oprejsning for de mennesker, gruppen har gjort fortræd. Dernæst opfordrer opslaget de væbnede styrker til at overgive sig til TPLF, hvis de har håb om at redde deres liv, og tilføjer: "If it refuses, everyone should know that, eventually, the fate of the armed forces will be death." (Hvis de nægter, skal alle vide, at de væbnede styrkers skæbne i sidste ende vil være døden).

Spændingerne mellem den føderale regering og TPLF nåede et højdepunkt, da den føderale regering udsatte valget i 2020 med henvisning til coronavirus-pandemien som årsag til udsættelsen. Oppositionsledere anklagede premierministeren for at bruge pandemien som en undskyldning for at forlænge sin embedsperiode. På trods af den føderale regerings annoncering gennemførte Tigrays regionale regering valget i regionen, hvor TPLF vandt en jordskredssejr.

Premierminister Abiy Ahmed annoncerede en militær operation mod tigrayanske styrker i november 2020 som svar på et angreb på en føderal militærbase i Tigray. Føderale styrker trængte ind og indtog Tigrays hovedstad, Mekelle. Efter otte måneders kampe trak de føderale styrker og deres allierede sig tilbage fra Mekelle, og TPLF generobrede byen. I maj 2021 udpegede den føderale regering TPLF som en terrororganisation.

Den 2. november 2021, få dage før indholdet blev slået op, indførte premierministeren landsdækkende undtagelsestilstand, efter at TPLF havde erobret visse dele af Amhara- og Afar-regionerne uden for Tigray. Den føderale regering opfordrede også borgerne til at gribe til våben, da TPLF bevægede sig mod hovedstaden, Addis Ababa. Den 5. november, samme dag som indholdet blev slået op, dannede ni oppositionsgrupper, inklusive TPLF, en alliance for at lægge pres på den føderale regering og afsætte premierministeren.

TCAB-siden har omkring 260.000 følgere og er indstillet til at være offentlig, hvilket betyder, at den kan ses af enhver Facebook-bruger. Den er verificeret af et blåt flueben, som bekræfter, at siden eller profilen repræsenterer en ægte person eller enhed. Indholdet blev set mere end 300.000 gange og delt mindre end 1.000 gange.

Siden 5. november er indholdet blevet anmeldt af 10 brugere for overtrædelse af politikkerne om vold eller opfordring til vold, farlige individer eller organisationer og hadefuld retorik. Derudover identificerede Metas automatiske systemer indholdet som en potentiel overtrædelse og sendte det til menneskelig gennemgang. Efter at to amharisk-talende evaluatorer havde udført menneskelig gennemgang, fastslog Meta, at indholdet ikke overtrådte virksomhedens politikker, og fjernede det ikke fra platformen.

Den 4. november, dagen før indholdet blev slået op, indkaldte Meta et Integrity Product Operations Center (IPOC) for i realtid at overvåge og reagere på den hastigt udviklende situation i Etiopien. Ifølge Meta er et IPOC en gruppe af virksomhedens fageksperter, der samles i en kort periode for at overvåge i realtid og adressere potentielt misbrug på tværs af Metas platforme. Gennem IPOC'et blev indholdet sendt videre til eksperter i politikken og fageksperter til yderligere gennemgang. Efter denne gennemgang fastslog Meta, at indholdet overtrådte politikken om vold eller opfordring til vold, som forbyder "hensigtserklæringer om at begå grov vold." Indholdet forblev på platformen i cirka to dage, før det blev fjernet.

Siden konfliktens start i november 2020 har der været troværdige rapporter om krænkelser af international menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret fra alle parter i konflikten. Rapporten fra den fælles undersøgelse udført af Etiopiens Menneskerettighedskommission og Kontoret for FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder fandt dokumenterede tilfælde af tortur og andre former for grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling, udenretslige henrettelser af civile og tilfangetagne kombattanter, kidnapninger, tvangsforsvindinger, og seksuel og kønsbaseret vold, blandt andre internationale forbrydelser (se også Ethiopia Peace Observatory). Det fælles team bag undersøgelsen fandt, at personer, der ikke tog direkte del i fjendtlighederne, blev dræbt af begge parter i konflikten. Dette omfattede etnisk baserede drab og gengældelsesdrab. Både føderale styrker og tigrayanske styrker "committed acts of torture and ill-treatment against civilians and captured combatants in various locations in Tigray, including in military camps, detention facilities, victims’ homes, as well as secret and unidentified locations" (torturerede og mishandlede civile og tilfangetagne kombattanter forskellige steder i Tigray, herunder i militærlejre, detentionsfaciliteter, ofrenes hjem såvel som på hemmelige og uidentificerede steder). Personer, der blev opfattet som værende tilknyttet TPLF, forsvandt med tvang eller blev vilkårligt tilbageholdt, og forsvundne eller tilbageholdte mænds hustruer blev udsat for seksuel vold af de føderale væbnede styrker. Ligeledes blev hustruer til medlemmer af de føderale væbnede styrker udsat for seksuelle overgreb eller voldtaget af tigrayanske kombattanter. Mange personer blev massevoldtaget. De føderale væbnede styrker nægtede desuden at lette adgangen til humanitær nødhjælp i konfliktramte områder. Andre væbnede grupper og militser har også været involveret, og Eritrea har støttet Etiopiens nationale hær i konflikten. Selvom den fælles undersøgelse omfattede begivenheder, der fandt sted mellem den 3. november 2020 og den 28. juni 2021, giver resultaterne en væsentlig kontekst for denne sag og den senere eskalering af fjendtlighederne i november 2021, da TPLF erobrede territorie uden for Tigray.

3. Tilsynsrådets bemyndigelse og arbejdsområde

Rådet har bemyndigelse til at gennemgå afgørelser, som Meta henviser til gennemgang (artikel 2, afsnit 1 i charteret, artikel 2, afsnit 2.1.1 i vedtægterne). Rådet kan stadfæste eller omstøde Metas afgørelse (artikel 3, afsnit 5 i charteret), og denne afgørelse er bindende for virksomheden (artikel 4 i charteret). Meta skal desuden vurdere muligheden for at anvende sin afgørelse i forhold til identisk indhold med parallel kontekst (artikel 4 i charteret). Rådets afgørelse kan indeholde rådgivende udtalelser vedrørende politikken med ikke-bindende anbefalinger, som Meta skal reagere på (charterets artikel 3, afsnit 4, artikel 4).

4. Bemyndigelseskilder

Tilsynsrådet overvejede følgende bemyndigelseskilder:

I.Tilsynsrådets afgørelser:

De mest relevante tidligere afgørelser fra Tilsynsrådet omfatter:

• "Påståede forbrydelser i Raya Kobo" [ Sagsafgørelse 2021-014-FB-UA]: Rådet anbefalede, at Facebooks fællesskabsregler reflekterer, at uverificerbare rygter udgør en risiko for personers ret til livet og sikkerhed i konteksten af krig og voldelig konflikt. Rådet anbefalede også, at Meta bestiller en uafhængig vurdering af due diligence i forbindelse med menneskerettigheder vedrørende, hvordan brugen af virksomhedens platforme har øget risikoen for vold i Etiopien.
• "Suspenderingen af forhenværende præsident Trump" [ Sagsafgørelse 2021-001-FB-FBR]: Rådet anbefalede, at Meta udarbejder og offentliggør en politik for krisesituationer. Rådet fremsatte også en anbefaling om behovet for at indsamle, gemme og, hvis relevant, dele oplysninger for at bidrage til efterforskning og eventuel retsforfølgelse i forbindelse med alvorlige overtrædelser af international strafferet, international menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret, via kompetente myndigheder og ansvarlighedsmekanismer.
• "Sag om udpenslet video fra Sudan" [ Sagsafgørelse 2022-002-FB-MR]: Rådet gentog sin anbefaling fra sagen om "forhenværende præsident Trumps suspendering" om, at Meta udarbejder og offentliggør en politik som svar på krisesituationer, "hvor de normale processer ikke ville kunne forhindre eller afværge umiddelbart forestående fare."

II.Metas indholdspolitikker:

Facebooks fællesskabsregler:

I henhold til Metas politik om vold eller opfordring til vold, siger virksomheden, at den vil fjerne alt indhold, der "opfordrer til eller fremmer grov vold". Politikken forbyder "trusler, der kan føre til død (og andre former for grov vold) ... målrettet mod personer eller steder." Den forbyder desuden "hensigtserklæringer om at begå grov vold."

III.Metas værdier:

Metas værdier er anført i introduktionen til Facebooks fællesskabsregler. Værdien "ytringsfrihed" er beskrevet som en "afgørende" værdi:

Målet med vores fællesskabsregler har altid været at skabe et sted, hvor folk kan udtrykke sig og blive hørt. [Vi ønsker], at folk skal kunne tale åbent om de problemer, der betyder noget for dem, også selvom nogle er uenige eller finder dem forkastelige.

Meta begrænser ytringsfriheden til fordel for fire andre værdier, hvoraf to er relevante her:

"Sikkerhed": Vi fjerner indhold, der kan bidrage til risikoen for fysisk skade på personer.

"Værdighed" : Vi forventer, at folk respekterer andres værdighed og ikke chikanerer eller nedgør folk.

IV.Internationale menneskerettighedsstandarder:

FN's vejledende principper for erhvervsliv og menneskerettigheder, som blev vedtaget af FN's menneskerettighedsråd i 2011, udgør en frivillig ramme for private virksomheders menneskerettighedsansvar. I marts 2021 annoncerede Meta sin virksomhedspolitik om menneskerettigheder, hvor virksomheden genbekræftede sit tilsagn om at respektere menneskerettigheder i overensstemmelse med FN's vejledende principper. Det er væsentligt, at FN's vejledende principper pålægger virksomheder, der opererer i en konfliktsituation, et øget ansvar ("Erhverv, menneskerettigheder og konfliktramte regioner: mere handling," A/75/212). Tilsynsrådets analyse af Metas ansvar i forhold til menneskerettigheder i denne sag blev udført på baggrund af følgende menneskerettighedsstandarder:

• Retten til ytringsfrihed: Artikel 19, International konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR), Generel bemærkning nr. 34, Menneskerettighedskomitéen, 2011, FN's særlige rapportør om menings- og ytringsfrihed, rapporterer: A/HRC/38/35 (2018) og A/73/348 (2018).
• Retten til livet: Artikel 6, ICCPR, Generel bemærkning nr. 36, Menneskerettighedskomitéen, 2018.
• Retten til ikke at blive udsat for tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende straf: Artikel 7, ICCPR.
• Retten til personlig sikkerhed: Artikel 9, paragraf 1, ICCPR.

5. Indsendelser fra brugere

Efter Metas henvisning og rådets afgørelse om at acceptere sagen, fik brugeren en besked, hvori vedkommende blev underrettet om rådets gennemgang og fik mulighed for at indsende en udtalelse til rådet. Brugeren indsendte ikke en udtalelse.

6. Metas indsendelser

I sin henvisning af sagen til rådet sagde Meta, at beslutningen om indholdet var vanskelig, fordi den omhandlede fjernelse af "officiel regeringstale, der kunne anses for at være nyhedsværdig", men som kunne udgøre en risiko for at opfordre til vold under en igangværende konflikt. Meta oplyste, at man ikke overvejede at give tilladelsen i forhold til nyhedsværdi, fordi den tilladelse ikke gælder for indhold, der udgør en risiko for fysisk skade.

Siden slutningen af 2020 har Meta udtalt, at virksomheden har behandlet Etiopien som et udsat land i risikozone 1, det højeste risikoniveau. Ifølge Meta er klassificering af lande som udsatte en del af virksomhedens proces for prioritering af investeringer i produktressourcer på lang sigt. For eksempel har Meta som svar på den høje risiko i Etiopien udviklet sprogklassificeringer (maskinlæringsværktøjer, der er trænet til automatisk at opdage potentielle overtrædelser af fællesskabsreglerne) på amharisk og oromo, to af de mest udbredte sprog i Etiopien. Ifølge virksomheden blev de indledende klassificeringer på amharisk og oromo lanceret i oktober 2020. I juni 2021 lancerede Meta det, som virksomheden omtaler som klassificeringer af "fjendtlig tale" på amharisk og oromo (maskinlæringsværktøjer, som er trænet til at identificere indhold, der overtræder politikkerne om hadefuld retorik, vold eller opfordring til vold samt mobning og chikane). Virksomheden oprettede også et IPOC for Etiopien den 4. november 2021 som reaktion på konfliktens eskalering. IPOC'er er typisk i drift i nogle dage eller uger. Der indkaldes et IPOC enten til planlagte begivenheder såsom bestemte valg eller som reaktion på risikable uplanlagte begivenheder. Enhver Meta-medarbejder kan anmode om et IPOC. Anmodningen gennemgås af en lagdelt multi-interessentgruppe i virksomheden, der omfatter repræsentanter fra drifts-, politik- og produktteamene. IPOC'er findes på forskellige niveauer, hvilket skaber forskellige niveauer til eskalering af koordinering og kommunikation i overvågning af indhold på platformen. Det IPOC, som blev indkaldt i november 2021 for Etiopien, var på niveau 3, som "involverer det højeste koordinerings- og kommunikationsniveau i Meta." Som Meta forklarede, er IPOC'er en "kortsigtet løsning", der er beregnet til at "forstå et stort sæt problemer, og hvordan man håndterer dem i en krise eller højrisikosituation. De er "ikke beregnet til at være en holdbar, langsigtet løsning på håndteringen af en årelang konflikt."

Meta henviste til rådets analyse i sagen om "påståede forbrydelser i Raya Kobo" til støtte for påstanden om, at det kræver omhyggelig overvejelse af konfliktens særlige forhold, hvis man skal løsne spændingen mellem beskyttelse af ytringsfriheden og reduktion af truslen om sekterisk konflikt. Meta bemærkede også de dokumenterede grusomme forbrydelser begået af alle konfliktens parter. Meta fortalte rådet, at i betragtning af truslens karakter, talerens indflydelsesrige status og den hurtigt eskalerende situation i Etiopien på det tidspunkt, hvor indholdet blev slået, vejede værdien "sikkerhed" tungere end andre hensyn, og at den ville være bedst tjent ved at fjerne opslaget frem for at lade det forblive på platformen på trods af indholdets potentielle værdi som advarsel til enkeltpersoner i Etiopien om fremtidig vold.

Rådet stillede Meta 20 spørgsmål. Meta svarede fuldt ud på 14 spørgsmål og delvist på seks spørgsmål. De delvise svar vedrørte virksomhedens tilgang til indholdsstyring i væbnede konfliktsituationer, indførelse af kontobegrænsninger for overtrædelser af indholdspolitikker og krydstjekprocessen.

7. Offentlige kommentarer

Tilsynsrådet modtog og overvejede syv offentlige kommentarer relateret til denne sag. En af kommentarerne blev indsendt fra Asien og Stillehavsområdet og Oceanien, tre fra Europa, én fra Subsaharisk Afrika og to fra USA og Canada.

Indsendelserne dækkede følgende temaer: inkonsekvensen i Metas tilgang til forskellige væbnede konflikter; den øgede risiko i forbindelse med troværdige trusler om vold mellem parter under en væbnet konflikt; problemerne med Metas indholdsstyring i Etiopien og sociale mediers rolle i lukkede informationsmiljøer; faktuel baggrund for konflikten i Etiopien, herunder den skade, som tigrayanerne har lidt, og den rolle, som hadefuld retorik om tigrayanere på Facebook spiller i spredningen af vold; og behovet for at overveje love om væbnet konflikt ved udformning af politikker for moderering af tale under en væbnet konflikt.

Klik her for at læse de indsendte offentlige kommentarer til denne sag.

I april 2022 konsulterede rådet som led i det igangværende interessentengagement repræsentanter for fortalervirksomheder, akademikere, mellemstatslige organisationer og andre eksperter angående spørgsmålet om indholdsstyring i forbindelse med væbnet konflikt. Her diskuterede man blandt andet behandlingen af tale fra parter i en konflikt og anvendelsen af politikken om vold eller opfordring til vold i konfliktsituationer.

8. Tilsynsrådets analyse

Rådet undersøgte spørgsmålet om, hvorvidt dette indhold skulle gendannes, og de bredere implikationer for Metas tilgang til indholdsregulering, fra tre vinkler: Metas indholdspolitikker, virksomhedens værdier og virksomhedens menneskerettighedsansvar.

8.1 Overholdelse af Metas indholdspolitikker

Rådet finder, at det er i overensstemmelse med fællesskabsreglen om vold eller opfordring til vold at fjerne indholdet fra platformen. Politikken forbyder "trusler, der kan føre til død (og andre former for grov vold) ... målrettet mod personer eller steder," herunder "hensigtserklæringer om at begå grov vold." Rådet finder, at indholdet med rimelighed kan fortolkes af andre som en opfordring til egentlige voldshandlinger i den allerede voldelige kontekst af en væbnet konflikt. Som sådan overtræder indholdet Metas forbud mod "hensigtserklæringer om at begå grov vold."

8.2 Overholdelse af Metas regler

Rådet konkluderer, det er i overensstemmelse med Metas værdier om "sikkerhed" og "værdighed" at fjerne dette indhold fra platformen.

Rådet anerkender vigtigheden af "ytringsfrihed", især i et land med historisk set ringe presse- og borgerfriheder, og hvor sociale medieplatforme tjener som et afgørende middel til at formidle oplysninger om den igangværende væbnede konflikt. I forbindelse med en væbnet konflikt, som historisk set er præget af sekterisk vold og overtrædelser af international lovgivning, har værdierne "sikkerhed" og "værdighed" dog forrang i denne sag for at beskytte brugere mod indhold, der udgør en øget risiko for vold. Indholdet i denne sag kan tolkes som en opfordring til at dræbe "Abiy Ahmeds gruppe." Det kan yderligere tolkes som en advarsel om straf til dem, der ikke vil overgive sig til TPLF, og udgør som sådan en risiko for etiopiske føderale styrkers og politiske lederes liv og fysiske integritet. Indholdet blev delt af det styrende regionale organ, men selve opslaget indeholder ikke oplysninger af tilstrækkelig stærk offentlig interesse til at opveje risikoen for skade.

8.3 Overholdelse af Metas ansvar inden for menneskerettighedsområdet

Rådet mener, at fjernelse af indholdet i denne sag er overensstemmende med Metas menneskerettighedsansvar. Under en væbnet konflikt har virksomheden også et ansvar for at etablere et principielt og gennemsigtigt system til indholdsstyring, når der er en rimelig sandsynlighed for, at indholdet vil lykkes med at anspore til vold. Rådet bemærker den øgede risiko for, at indhold bidrager direkte til skade under en væbnet konflikt. Rådet finder, at Meta på nuværende tidspunkt mangler en principiel og gennemsigtig ramme for indholdsstyring i konfliktzoner.

Ytringsfrihed (artikel 19, ICCPR)

Artikel 19 i ICCPR giver bred beskyttelse af ytringsfriheden, herunder retten til at søge og modtage information om mulig vold. Rettigheden kan dog være begrænset under visse specifikke forhold i henhold til den tredelte test af lovlighed (tydelighed), legitimitet samt nødvendighed og proportionalitet. Meta har forpligtet sig til at respektere menneskerettighederne i henhold til FN's vejledende principper og til at konsultere myndigheder såsom ICCPR, når de træffer afgørelser om indhold, herunder i situationer med væbnet konflikt. Rabat-handlingsplanen indeholder også nyttig vejledning om dette spørgsmål. Som FN's særlige rapportør om ytringsfrihed har udtalt, gælder det, at selvom "virksomheder ikke har samme forpligtelser som regeringer, så er deres indvirkning af en sådan art, at det kræver, at de tager stilling til samme slags spørgsmål angående beskyttelse af deres brugeres ret til ytringsfrihed" ( A/74/486, paragraf 41).

I. Lovlighed (reglernes tydelighed og tilgængelighed)

Enhver begrænsning af ytringsfriheden bør være tilgængelig og tydelig nok til at vejlede brugere og indholdsevaluatorer om, hvilket indhold der er og ikke er tilladt på platformen. Manglende klarhed eller præcision kan føre til inkonsekvent og vilkårlig håndhævelse af reglerne.

Politikken om vold eller opfordring til vold forbyder "trusler, der kan føre til døden" og især "hensigtserklæringer om at begå grov vold." Rådet finder, at den gældende politik i denne sag er klar. Under behandlingen af denne sag finder rådet dog, at Meta ikke giver tilstrækkelige oplysninger om, hvordan virksomheden implementerer politikken om vold eller opfordring til vold i situationer med væbnet konflikt, hvilke politikundtagelser der er tilgængelige, og hvordan de bruges, eller om eventuelle specialiserede håndhævelsesprocesser, som virksomheden bruger til denne form for situation.

II.Legitimt formål

Begrænsninger af ytringsfriheden bør have et legitimt mål, som omfatter respekt for andres rettigheder og beskyttelse af den nationale sikkerhed eller den offentlige orden. Facebooks fællesskabsregler om vold eller opfordring til vold er til for at forhindre skade i det virkelige liv, som kan være relateret til indhold på Facebook. Som tidligere konkluderet af rådet i sagsafgørelsen om "påståede forbrydelser i Raya Kobo", tjener begrænsninger baseret på denne politik det legitime mål at beskytte retten til liv og kropslig integritet.

III.Nødvendighed og proportionalitet

Nødvendighed og proportionalitet kræver, at Meta viser, at begrænsningen i ytringsfriheden var nødvendig for at håndtere truslen, i dette tilfælde truslen om andres rettigheder, og at den ikke var for bred (Generel bemærkning 34, paragraf 34). I sin vurdering heraf tog rådet også højde for faktorerne i Rabat-handlingsplanen om, hvad der udgør opfordring til vold ( Rabat-handlingsplanen, OHCHR, A/HRC/22/17/Add.4,2013), og tog højde for forskelle mellem staters forpligtelser i forhold til international lovgivning og virksomheders ansvar inden for menneskerettigheder.

I denne sag finder rådet, at fjernelse af dette indhold fra platformen var en nødvendig og forholdsmæssig begrænsning af ytringsfriheden i henhold til international menneskerettighedslovgivning. Rådet har anvendt Rabat-handlingsplanens seksdelte test i sin analyse og finder støtte for at fjerne dette opslag.

Konteksten i Etiopien; talerens status og hensigt; talens indhold og rækkevidde; og sandsynligheden for skade i det virkelige liv bidrager alle til en øget risiko for vold i det virkelige liv. (1) Kontekst: Indholdet blev slået op i forbindelse med en igangværende og eskalerende borgerkrig. Siden starten har konflikten været præget af krænkelser af international menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret begået af alle konfliktens parter. (2) Taler: Taleren er et regionalt regeringsministerium tilknyttet en af parterne i konflikten med betydelig rækkevidde og indflydelse, herunder bemyndigelsen til at dirigere de tigrayanske væbnede styrker. (3) Hensigt: I betragtning af sproget og konteksten er der som minimum en eksplicit opfordring til at dræbe soldater, der ikke overgiver sig, og det kunne med rimelighed udledes, at der er yderligere hensigt om at begå skade. (4) Indhold: Opslaget kan læses som en opfordring til at målrette mod kombattanter og politiske ledere, uanset deres deltagelse i fjendtlighederne. (5) Udbredelsens omfang: Indholdet blev slået op på den offentlige side for et organ med tilknytning til en af parterne i konflikten med omkring 260.000 følgere, og det forblev på platformen i to dage, før det blev fjernet. (6) Sandsynlighed og truende nærhed: Indholdet blev slået op omkring det tidspunkt, hvor TPLF-styrkerne rykkede frem mod andre dele af Etiopien uden for Tigray, og hvor premierministeren erklærede landsdækkende undtagelsestilstand og opfordrede civile til at gribe til våben og kæmpe.

Selvom rådet fandt, at det var nødvendigt og forholdsmæssigt at fjerne indholdet i denne sag, blev det også klart for rådet under gennemgangen af sagen, at der er behov for mere gennemsigtighed for at vurdere, om Metas tiltag konsekvent er forholdsmæssige i løbet af en konflikt og på tværs af alle kontekster med væbnet konflikt. Virksomheden har længe været klar over, hvordan dens platforme er blevet brugt til at sprede hadefuld retorik og anspore til etnisk vold. Selvom Meta har truffet positive foranstaltninger for at forbedre sit system for indholdsstyring i nogle konflikter (for eksempel ved at bestille en uafhængig vurdering af bias i indholdsstyring i den israelsk-palæstinensiske konflikt som svar på rådets anbefaling), har virksomheden ikke gjort nok for at evaluere sine eksisterende politikker og processer og for at udarbejde en principiel og gennemsigtig ramme for indholdsstyring i konfliktzoner. Nogle af rådets medlemmer har givet udtryk for, at Metas indholdsstyring i konfliktzoner også bør ske på grundlag af den humanitære folkeret.

I Etiopien har Meta skitseret de foranstaltninger, virksomheden har truffet for at fjerne indhold, der opfordrer andre til udøve vold. Virksomheden henviser til to generelle processer for lande, der er i risiko for eller oplever voldelig konflikt, som blev brugt i Etiopien: niveausystemet med "udsatte lande" og IPOC'er. Etiopien har været udpeget som et udsat land i risikozone 1 (højeste risiko) siden slutningen af 2020 og havde et IPOC på niveau 3 (det højeste niveau) på det tidspunkt, hvor indholdet blev slået op. På trods af dette blev indholdet først fjernet to dage senere, desuagtet den klare politik det overtrådte. Rådet bemærker, at to dage i konteksten af en væbnet konflikt er en betydelig periode i betragtning af Rabat-vurderingen beskrevet ovenfor. Dette tyder også på utilstrækkeligheden af risikoniveausystemet og IPOC'erne som en løsning på håndteringen af begivenheder, der udgør øgede risici mod menneskerettigheder.

Meta giver ikke tilstrækkelige offentlige oplysninger om den generelle metode eller kriterierne, der anvendes til vurderingen af "udsatte lande" og de produktinvesteringer, virksomheden har foretaget som følge heraf i Etiopien og andre konfliktsituationer. Uden disse oplysninger kan hverken rådet eller offentligheden vurdere effektiviteten og retfærdigheden af disse processer, om virksomhedens produktinvesteringer er rimelige, eller om de implementeres med tilsvarende hurtighed og omhu på tværs af regioner og konfliktsituationer.

IPOC'er er, med Metas ord, "kortsigtede løsninger" og indkaldes ad hoc. Dette tyder for rådet på, at der kan være behov for, at virksomheden investerer flere ressourcer i en vedvarende intern mekanisme, der giver den ekspertise, kapacitet og koordinering, der er nødvendig for at gennemgå og reagere effektivt på indhold i hele varigheden af en konflikt. En sådan vurdering bør bero på politik- og landeekspertise.

Metas nuværende tilgang til indholdsstyring i konfliktzoner kan føre til tilsyneladende inkonsekvens. Der er i øjeblikket omkring 27 væbnede konflikter i verden, ifølge Council on Foreign Relations. I mindst én konflikt (Rusland-Ukraine) har Meta, i nogles øjne, tilsyneladende omgående grebet ind og skabt undtagelser i forhold til virksomhedens politik for at tillade indhold, der ellers ville være forbudt i henhold til politikken om vold eller opfordring til vold, mens virksomheden tager for lang tid om at reagere i andre konfliktsituationer. Én offentlig kommentar (PC-10433), som blev indsendt af dr. Samson Esayas, lektor ved BI Norwegian Business School, bemærkede Metas "swift measures" (hurtige foranstaltninger) for at moderere indhold i forbindelse med Rusland-Ukraine-konflikten og fremhævede "differential treatment between this conflict and conflicts in other regions, particularly Ethiopia and Myanmar" (forskelsbehandlingen mellem denne konflikt og konflikter i andre regioner, især Etiopien og Myanmar). Dette tyder på en inkonsekvent tilgang, som er problematisk for en virksomhed med Metas rækkevidde og ressourcer, især i forbindelse med væbnet konflikt.

9. Tilsynsrådets afgørelse

Tilsynsrådet stadfæster Metas afgørelse om at fjerne indholdet for overtrædelse af fællesskabsreglen om vold eller opfordring til vold.

10. Vejledende udtalelse vedrørende politikken

Gennemsigtighed

1. I tråd med rådets anbefaling i sagen om "suspenderingen af forhenværende præsident Trump", og som det blev gentaget i sagen om en "udpenslet video fra Sudan", bør Meta offentliggøre oplysninger om sin krisepolitikprotokol. Rådet vil betragte denne anbefaling som implementeret, når oplysninger om krisepolitikprotokollen er tilgængelige i Gennemsigtighedscenter, senest seks måneder efter offentliggørelsen af denne afgørelse og som en separat politik i Gennemsigtighedscenter ud over i det offentlige politikforum.

Håndhævelse

2. For at forbedre sine indholdspolitikker i perioder med væbnet konflikt bør Meta vurdere gennemførligheden af at etablere en holdbar intern mekanisme, der skaber den ekspertise, kapacitet og koordinering, der kræves for at gennemgå og reagere effektivt på indhold under en konflikt. Rådet vil betragte denne anbefaling som implementeret, når Meta giver rådet et overblik over gennemførligheden af en holdbar intern mekanisme.

* Proceduremæssig bemærkning:

Tilsynsrådets afgørelser udarbejdes af paneler bestående af fem medlemmer og godkendes af et flertal i rådet. Rådets beslutninger er ikke nødvendigvis udtryk for alle medlemmernes personlige meninger.

I forbindelse med denne sagsafgørelse blev der udført uafhængige undersøgelser på vegne af rådet. Et uafhængigt forskningsinstitut med hovedkontor på Göteborgs Universitet, som har et team med over 50 forskere på seks kontinenter og over 3.200 landeeksperter fra hele verden. Rådet fik desuden assistance fra Duco Advisors, der er et rådgivningsfirma med fokus på geopolitik, tillid og sikkerhed samt teknologi.